Gå til indhold
Support

Sådan kopierer du en graf til Word eller PowerPoint

Få en af graferne under LCA Beregninger over i et andet dokument, fx en rapport i Word eller en præsentation i PowerPoint.

Versionen er beregnet, og du står på en af graf-siderne, fx Hotspot, Materialer eller Grænseværdier.

  1. Hold musen over grafen. Øverst i højre hjørne af grafens kort dukker to knapper op.
  2. Klik Kopiér billede, og sæt billedet ind i dit dokument med Ctrl+V.
  3. Skal grafen kunne skaleres eller redigeres, klik i stedet Hent SVG. Filen er vektorgrafik, som fx PowerPoint og Illustrator kan åbne.

Billedet er hele kortet: overskrift, enhed, graf og forklaring. Selve knapperne kommer ikke med.

  • Nogle browsere tillader ikke, at en side kopierer billeder. Så siger appen det, og du kan hente grafen som fil i stedet.
  • Cirkeldiagram er tegnet som et billede og kan kun hentes som PNG. Knappen hedder derfor Hent PNG der.

Panelet til højre for grafen, eller under graferne på en smal skærm, har en Data-tabel med tallene. Kopiér kopierer tabellen, så den kan sættes ind i fx Excel, og Eksportér graf henter en Excel-fil med tallene og et billede af grafen. På en bred skærm kan panelet gøres bredere ved at trække i kanten mellem graf og panel, og et dobbeltklik på kanten nulstiller bredden.