Gå til indhold
Support

Transport

Transport i modul A4 for alle byggevarer i bygningsmodellen. Åbnes via Transport i projektmenuen. Det er én side: to standardværdi-indstillinger øverst, og derunder tabellen med transport pr. enkelt byggevare. Øverst til højre viser en tæller hvor mange af bygningsmodellens byggevarer der er konfigureret.

Transport-siden i projektmenuen

To indstillinger, hver med sin egen kontakt:

Indstilling Betydning
Transport af overskudsmaterialer, emballage og lignende (A4) Transporten opgøres ud fra standardværdier pr. kg materiale, plus 0,02 × referenceareal × varighed
Terminalprocesser (A4) Bidraget fra omlastning og sortering, fastsat til 0,02 × referenceareal × varighed

Er en indstilling markeret Låst af beregningsmodus, styres den centralt af den valgte beregningsmodus og kan ikke ændres her.

Transport af materiel (A4) hører ikke til her: den ligger under Byggeplads som kortet “Materiel-transport (A4)”.

Genvej til de fem byggevarer der vejer mest i alt, hvor alle forekomster af samme byggevare er talt sammen. Det er dem transport typisk betyder mest for.

Søgefeltet søger på byggevare, konstruktion og kategori. Ved siden af står tre filtre: Alle, Mangler og Konfigureret.

Kolonne Betydning
Byggevare Byggevarens navn
Konstruktion Den konstruktion byggevaren indgår i
Kategori Byggevarens placering i bygningsmodellen
Har A4 Om byggevaren har transport angivet
Metode Hvordan transporten opgøres for netop denne byggevare
Værdi Den beregnede transportværdi, eller en forklaring på hvorfor der ingen er
Status Mangler eller konfigureret

Knappen Auto-udfyld Mangler (N)… ved siden af søgefeltet udfylder alle byggevarer med status Mangler, uden at du skal markere dem enkeltvis. Pr. byggevare vælges kilden i prioriteret rækkefølge: først en anden, allerede konfigureret række i projektet med samme byggevare (samme ejer, GUID og version), ellers bibliotekets standardtransport. En dialog viser hele planen, samlet pr. kilde, før noget udføres, og rækker uden nogen kilde rapporteres i resultatet bagefter.

Markér byggevarer med fluebenene til venstre, så vises en handlingslinje over tabellen:

Handling Betydning
Vælg metode + Anvend Sæt samme metode på alle markerede byggevarer
Kopiér fra byggevare Overfør en anden byggevares transportopsætning til de markerede
Udfyld fra bibliotek Hent transporten fra bibliotekets data
Fjern transport Nulstil transporten på de markerede byggevarer