Byg bygningsmodellen, din første bygningsdel
Formål
Sektion kaldt “Formål”Tilføje din første konstruktion til bygningsmodellen, så du har noget at knytte byggevarer til.
Forudsætninger
Sektion kaldt “Forudsætninger”Du har udfyldt Bygning og drift og en klassifikation er valgt. Klik Bygningsmodel i projektmenuen.
Bygningsmodellen vises som et træ, struktureret efter den klassifikation du valgte. Hver kategori starter tom.
- Find den kategori konstruktionen hører til (fx en ydervæg eller et dæk), og udvid den til en tom underkategori uden konstruktioner. Konstruktioner kan kun ligge i en yderste kategori, altså en uden underkategorier.
- Vælg kategorien. Detaljepanelet viser et kort med teksten “Kategorien er tom”. Klik en af de to
knapper:
- Opret konstruktion: byg en helt ny konstruktion fra bunden.
- Indsæt fra bibliotek: hent en færdig konstruktion fra det officielle bibliotek, din organisations bibliotek eller dit personlige bibliotek.
- Vælger du Indsæt fra bibliotek: søg efter konstruktionen, vælg den, angiv mængden, og klik Indsæt og luk. Biblioteket viser som udgangspunkt kun konstruktioner til den bygningsdel, du indsætter under.
- Vælger du Opret konstruktion: giv den et navn, en enhed og evt. en beskrivelse.
- Angiv en mængde for konstruktionen (fx m² ydervæg) og en levetid, hvis den ikke allerede følger med fra biblioteket.
Låst fra bibliotek
Sektion kaldt “Låst fra bibliotek”Konstruktioner du indsætter fra biblioteket, er som udgangspunkt låst: du kan se dem, men ikke redigere deres opbygning, før du låser dem op. Det gælder også nedarvet til levetid og medtag-i-beregning-fluebenet. Skal du tilpasse en konstruktion i bibliotektet til dit projekt, skal du først låse den op. Til gengæld kan en låst konstruktion opdateres fra biblioteket, se Sådan opdaterer du en konstruktion fra biblioteket.
Resultat
Sektion kaldt “Resultat”Din bygningsmodel har nu mindst én konstruktion. Den er dog stadig tom for byggevarer: det er næste skridt.