Sådan angiver du enhed, masse og konverteringsfaktorer for en byggevare
Formål
Sektion kaldt “Formål”Angive den deklarerede enhed og massen korrekt for en byggevare, og eventuelt lade byggevaren bruges i andre enheder i bygningsmodellen end den, EPD’en er deklareret i.
Forudsætninger
Sektion kaldt “Forudsætninger”Deklareret enhed og Masse pr. dekl. enhed angives på trin 2 (Detaljer) i guiden for en ny byggevare af typen Byggemateriale. Konverteringsfaktorer kan først tilføjes bagefter, på byggevarens detaljeside i redigeringstilstand.
-
Vælg Deklareret enhed ud fra EPD’en: kg, m, m², m³ eller stk. Udledningsdataene i trin 3 (Udledninger) skal svare til denne enhed.
Er EPD’ens data opgivet i en anden enhed end de fem, fx pr. 1000 kg, skal du selv regne udledningsværdierne om til den valgte enhed, før du taster dem ind i trin 3. Der findes ikke et separat felt til den omregning.
-
Er den deklarerede enhed ikke kg, indtast Masse pr. dekl. enhed: vægten i kg pr. deklareret enhed. Aflæses ofte som masse eller densitet i EPD’en. En gipsplade med enheden m² kan fx have massen 10 kg/m².
Vælger du kg som deklareret enhed, sættes massen automatisk til 1 og kan ændres, hvis EPD’en er opgivet pr. et andet kg-tal end 1.
-
Skal byggevaren kunne indsættes i bygningsmodellen med en anden enhed end den deklarerede, fx en byggevare deklareret pr. kg der skal indsættes som m² i en konstruktion, tilføj en Konverteringsfaktor på byggevarens detaljeside: vælg den ønskede enhed, og angiv hvor mange af den deklarerede enhed én af den nye enhed svarer til (fx “1 m² → 12 kg”). Uden en konverteringsfaktor kan byggevaren kun bruges i den deklarerede enhed.
Resultat
Sektion kaldt “Resultat”Byggevarens udledninger beregnes korrekt ud fra den deklarerede enhed og massen. Har du tilføjet konverteringsfaktorer, kan byggevaren desuden vælges i de ekstra enheder, når den indsættes i en konstruktion.