Resultattabel
Hele resultatet som ét træ, med en kolonne per livscyklusmodul. Alternativet til de grafiske visninger, og det sted du finder tal der er samlet væk i “Øvrige” andre steder.

Rækkerne følger beregningens egen struktur, ikke bygningsmodellens klassifikation alene:
| Række | Indhold |
|---|---|
| Total | Bygningens samlede resultat |
| Bygning | Bygningsmodellen, med hver kategori som en foldbar undergren |
| Drift (B6) | Driftsenergien, opdelt på energikilder |
| Transport til byggeplads (A4) | Transportbidraget, fx terminalprocesser |
| Byggeplads (A5) | Byggepladsens forbrug, bortkørsel af affald og jord, materiel-transport |
Kolonnerne er livscyklusmodulerne: A1-A3, B4, B6, C3, C4, D, A4 og A5. Nedrivning af eksisterende bygningsdele ligger under C3, C4 og D. En bindestreg betyder at modulet ikke bidrager for den række.
Klik på navnet på en kategori, konstruktion eller byggevare for at hoppe til den i bygningsmodellen. Indgår en række i et særligt forhold, står der et mærke ved den. Hold musen over mærket for at se hvilke, og klik for at åbne Særlige forhold.
Værktøjslinje
Sektion kaldt “Værktøjslinje”| Element | Betydning |
|---|---|
| Søg i resultattabellen | Filtrerer træet til rækker der matcher, og folder automatisk stien ned til hvert match ud. Overtrumfer “Skjul tomme kategorier”, så et match aldrig skjules |
| Skjul tomme kategorier | Fjerner rækker uden bidrag, så tabellen bliver kortere |
| Udvid til | Folder træet ud til et valgt niveau |
| Fold alle | Lukker hele træet |
| Eksporter | Downloader tabellen, se Sådan eksporterer du resultater til Excel |
Indstillinger
Sektion kaldt “Indstillinger”| Felt | Betydning |
|---|---|
| Enhed | Pr. m²/år, pr. m² eller total |
| Kolonner | Hvad kolonnerne skal vise, fx GWP pr. modul |
Se også
Sektion kaldt “Se også”- Moduler og fordeling: samme data, grafisk