Gå til indhold
Support

Hvad er LCAbyg, og hvad kan det

Give dig et overblik over hvad LCAbyg er, før du opretter dit første projekt.

LCAbyg er et webbaseret værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af bygninger. Det afløser skrivebordsprogrammet LCAbyg 5 (2023) og bruges til at dokumentere en bygnings klimapåvirkning, typisk i forbindelse med bygningsreglementets klimakrav (BR §298) eller en DGNB-certificering.

I LCAbyg bygger du en bygningsmodel op af bygningsdele og byggevarer, tilføjer driftsenergi og transport, og får beregnet bygningens samlede klimapåvirkning fordelt på livscyklusfaser (A1-A3, A4-A5, B1-B7, C1-C4 og D). Resultatet holdes op mod bygningsreglementets grænseværdier og kan eksporteres til dokumentation.

  • Opret og administrer projekter, alene eller sammen med kolleger i din organisation.
  • Indtast bygningsforudsætninger, ud fra grunddata fra dit projekt.
  • Byg en bygningsmodel ud fra byggevarer og konstruktioner, enten fra det officielle bibliotek, din organisations bibliotek eller dit eget personlige bibliotek.
  • Importér eksisterende projekter fra LCAbyg 5 .lb5 eller fra tidligere Konto-eksporter.
  • Beregn bygningens klimapåvirkning og se resultatet fordelt på faser, bygningsdele og materialer.
  • Sammenlign mod bygningsreglementets grænseværdier og mod andre bygninger via benchmark.
  • Lås og arkiver en version, og eksportér dokumentation til Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Guiden dækker selve LCAbyg-applikationen: det du ser når du er logget ind.