Bygning og drift
Bygningens grunddata, anvendelser, beregningsindstillinger og driftsenergi. Se den fulde gennemgang i Beskriv bygningen under Bygning og drift.

Nøgletalsbåndet
Sektion kaldt “Nøgletalsbåndet”Øverst på siden, under sidens titel, står fire nøgletal:
| Nøgletal | Betydning |
|---|---|
| Klimapåvirkning mod BR-krav · § 298 | Projektets tal over grænseværdien, med Overholdt eller Overskredet. Mangler BBR-kategori på en anvendelse, vises intet tal |
| Referenceareal · § 297, stk. 5 | Serverens referenceareal, med regnestykket (eller tallet pr. anvendelse ved blandet anvendelse) |
| Areal i driftsberegningen · B6 | Det areal driftsenergien regnes ud fra, med regnestykket “opvarmet etageareal H + 0,5 × opv. kælder K” |
| Beregning | Beregningsmodus og betragtningsperiode, og en modulstribe der viser hvilke moduler modussen medregner. Klik på striben for at åbne modul-diagrammet |
Anvendelser
Sektion kaldt “Anvendelser”Én række pr. anvendelse. Et projekt har altid mindst én, og ved blandet anvendelse tilføjes flere med Tilføj anvendelse. Holder du musen over en kolonneoverskrift, forklarer appen kolonnen.
| Kolonne | Betydning |
|---|---|
| Navn og andel | Anvendelsens navn. Ved blandet anvendelse også dens andel af den arealvægtede grænseværdi |
| Bygningstype | Påvirker standardværdier for tekniske installationer (afløb, vand samt varme, ventilation og køl) |
| BBR-kategori | BBR-anvendelseskode: bruges til valg af grænseværdier |
| Opvarmet | Opvarmet etageareal: grundarealet for driftsenergi (B6), standardværdier og DGNB-referencefaktorer. Inkluderer opvarmede kældre der ligger inden for etagearealet jf. BR § 455. Skriv 0 for en uopvarmet anvendelse |
| Opv. kælder | Kun den del af den opvarmede kælder der falder uden for etagearealet. Driftsberegningen (B6) lægger 50 % af den til, standardværdierne 100 %. Læg ikke selv 50 % oveni |
| Etageareal | Bygningens etageareal jf. BR § 455, inkl. kælder- og sikringsrumsareal. Tæller 100 % i referencearealet |
| Garage | Integrerede garager samt udestuer og altanlukninger. Tæller 50 % i referencearealet |
| Altan | Udvendige ramper, trapper, altaner, integrerede carporte, udhuse m.v. Tæller 25 % i referencearealet. Overdækkede terrasser og udnyttede tagflader tæller ikke med |
| Brugere | Antal brugere: dokumentation, indgår ikke i beregningen |
| Drift (B6) | Beregnet: arealet i driftsberegningen for anvendelsen |
| Referenceareal | Beregnet: etageareal + garage × 0,5 + altan × 0,25 |
Ved blandet anvendelse står regnestykket for den vægtede grænseværdi over tabellen. Vægten er hver anvendelses referenceareal (BR § 298, stk. 4), så en uopvarmet anvendelse tæller med. I I alt-rækken viser Opvarmet, Drift (B6) og Referenceareal deres regnestykke som tooltip.
Referenceareal og opvarmet etageareal er to forskellige tal med to forskellige formål, se baggrundsartiklen om de to arealer for detaljer.
Under tabellen står advarsler, hvis noget mangler: BBR-kategori, bygningstype, opvarmet etageareal eller etageareal. Mangler et af de to arealer på bare én anvendelse, kan grænseværdien ikke beregnes.
Energiforbrug i drift
Sektion kaldt “Energiforbrug i drift”| Kolonne | Betydning |
|---|---|
| Energikilde | Energikilde fra biblioteket, fx el eller fjernvarme, tilføjet med Tilføj energikilde |
| Beskrivelse | Fri kommentar, fx hvor tallet kommer fra |
| Anvendelse | Kun ved blandet anvendelse: om energikilden gælder hele bygningen eller én anvendelse |
| Forbrug | kWh/m²/år: ganges med arealet i driftsberegningen (B6) og kildens referenceværdier |
| Tillæg | Differencen mellem to energirammeberegninger (med og uden tillægsgivende forhold) |
| Eksporteret | Kun på el-rækker: egenproduktion, fx fra solceller, der indgår som negativt forbrug i modul D |
Under tabellen står netto driftsforbrug og det gennemsnitlige bidrag til B6 over perioden.
Standardværdier for tekniske installationer
Sektion kaldt “Standardværdier for tekniske installationer”Én række pr. art: afløb, vand samt varme, ventilation og køl. Sætter du flueben ved en art, bruger projektet standardværdien for den, og kategoriens eget indhold springes over under Særlige forhold. Mængden er faktor × (opvarmet etageareal + 100 % opv. kælder) for de anvendelser linjen dækker. Tabellen viser byggevaren i bygningsmodellen, mængden, GWP-bidraget og hvilke kategorier standardværdien erstatter. Har en af bygningstyperne ingen standardværdi for arten, viser tabellen en advarsel: den anvendelse får et 0-bidrag.
Beregning
Sektion kaldt “Beregning”| Felt | Betydning |
|---|---|
| Beregningsmodus | Styrer hvilke livscyklusmoduler der medtages. BR18 (2025): A1-3, A4-5, B4, B6, C3-4, D. Et skift opretter en ny version |
| Byggeprocessen (A4-A5) dokumenteres i et andet værktøj | Kun i BR18 (2025): tager A4 og A5 ud af beregningen, se Sådan dokumenterer du byggeprocessen i et andet værktøj |
| År for ibrugtagning | Startåret: energiforbruget regnes fra året efter. Mangler det, bruges 2025 |
| Betragtningsperiode | Antal år vurderingen dækker, typisk 50 år. Låst for nogle beregningsmodi. Mangler den, bruges 50 år |
Bygning
Sektion kaldt “Bygning”| Felt | Betydning |
|---|---|
| Klassifikation | Klassifikationssystemet (fx LCAbyg 5) der strukturerer bygningsmodellen. Et skift beder om bekræftelse og viser hvor mange konstruktioner der kommer til at stå uden for beregningen, se Sådan skifter du klassifikation |
| Etager over/under | Dokumentation: indgår ikke i beregningen |
| Yderligere beskrivelse | Fri kommentar, importeres fra .lb5 |