Gå til indhold
Support

Find rundt: projekter, bibliotek og projektmenuen

Giv dig et overblik over, hvordan LCAbygs to menuer er opbygget, så du ved, hvor du skal lede efter funktioner.

Du er logget ind på LCAbyg.

LCAbyg har to forskellige menuer, og hvilken du ser afhænger af om du har et projekt åbent.

Topmenuen er altid synlig og fører til det der ligger uden for et enkelt projekt:

IkonPunktFører til
HusHjemStartsiden
MappeProjekterProjektoversigten: alle projekter du har adgang til
BogreolBibliotekOfficielle, organisations- og personlige biblioteker med konstruktioner og byggevarer
KonvolutProjektinvitationerInvitationer du har sendt eller modtaget
BygningOrganisationDin organisations medlemmer og indstillinger
Dit navnKontomenuenDropdown med Indstillinger (profil, organisation, studenteradgang, adgangskode, slet konto), Nyheder (hvad der er nyt i LCAbyg), Vejledning (denne guide, åbner i en ny fane), Kontakt support, Privatlivspolitik, Brugervilkår, Cookies og Log ud

Topmenuen med alle menupunkterne synlige

Projektmenuen findes når du åbner et projekt. Den ligger i venstre side og fører rundt i selve projektet:

  1. Generel Information: projektets stamdata og versioner
  2. Bygning og drift: bygningens grunddata, anvendelser, beregningsindstillinger og driftsenergi
  3. Bygningsmodel: selve bygningens konstruktioner og byggevarer
  4. Byggeplads: byggepladsens forbrug (fase A5)
  5. Transport: standardværdier og transport for enkelte byggevarer
  6. Særlige Forhold: forhold der ikke passer ind andre steder
  7. LCA Beregninger, resultater: oversigt, moduler og fordeling, hotspot, materialer, grænseværdier, resultattabel m.fl.
  8. Rapporter: rapporter i Word og PDF til bygherre og kommune

Sidst i menuen står Historik, som åbner ændringshistorikken for versionen eller hele projektet. Under menuen står projektets Grænseværdier med dommen for bygningen og byggeprocessen, og har beregningen fejl, står der over dem et rødt felt med antallet af beregningsfejl. Klik på det for at se et resumé og hoppe til de rækker i bygningsmodellen, fejlene sidder på.

Projektmenuen i venstre side med de otte sektioner

Har du intet projekt åbent, ser du kun topmenuen. Projektmenuen dukker først op inde i et projekt.

Du kan nu se forskellen på “uden for et projekt” (topmenuen) og “inde i et projekt” (projektmenuen), og ved hvor de otte projektsider fører hen.