Gå til indhold
Support

Sådan registrerer du egenproduktion fra solceller

Registrere eksporteret el fra fx solceller, så den trækker fra i beregningen.

Du er på Bygning og drift, under Energiforbrug i drift, og du har BE18-nøgletallene for projektet.

  1. Aflæs Solceller under Ydelse fra særlige kilder i BE18-nøgletallene.
  2. Træk tærsklen på 13,2 kWh/m²/år fra ydelsen. Er resultatet positivt, er det den eksporterede el. Er det nul eller negativt, skal du ikke indtaste noget: hele produktionen er allerede indregnet i energirammen.
    Eksporteret el=ydelse fra solceller − 13,2 kWh/m²/år
  3. Find rækken for el under Energiforbrug i drift. Har bygningen ikke en el-energikilde endnu, så tilføj en.
  4. Skriv den beregnede mængde eksporteret el i kolonnen Eksporteret på el-rækken, i kWh/m²/år. Kolonnen kan kun udfyldes på el-rækker.

BE18 har allerede trukket den del af den vedvarende energiproduktion, der må indregnes i energirammen, fra nøgletallene for varme og el. Den del skal derfor ikke indtastes igen i LCAbyg.

Vedvarende energiproduktion må højst indregnes i energirammen med 25 kWh/m²/år (vejledning om energiforbrug 1.12). Det tal er belagt med faktor 1,9 for elproduktion, jf. BR18 § 252, og da LCAbyg skal have det faktiske energibehov uden energifaktor, bliver tærsklen 25 / 1,9 = 13,2 kWh/m²/år.

Tærskel=25 / 1,9 = 13,2 kWh/m²/år

Eksporteret el indgår som negativt forbrug i modul D, ikke i B6. Under tabellen trækkes den fra i Netto driftsforbrug.