Sådan importerer du et projekt fra LCAbyg Desktop (.lb5)
Formål
Sektion kaldt “Formål”Overføre et projekt fra det gamle skrivebordsprogram LCAbyg 5 (2023) til LCAbyg.
Forudsætninger
Sektion kaldt “Forudsætninger”Du har .lb5-filen liggende, og et projekt at importere ind i (eller opret et nyt undervejs).

- Gå til projektets Generel Information, og klik Ny version øverst i Versioner-kortet.
- Vælg Projektfil (.lb5) under Fra fil, og vælg filen.
- Indeholder filen flere scenarier, vælg hvilke der skal importeres. Alle er valgt fra start, og hovedmodellen er markeret som sådan. Hvert valgt scenarie bliver en ny version.
- Vælg hvordan bygningsdele skal grupperes: Som grupper (anbefalet, konstruktionerne beholder bygningsdelens navn som gruppe) eller Som samlende konstruktioner (som i LCAbyg 5).
- Klik Importér valgte, eller Importér hvis filen kun har ét scenarie.
Resultat
Sektion kaldt “Resultat”Hvert valgt scenarie oprettes som en ny version i projektet, og hovedmodellens version (eller den første importerede) bliver projektets aktuelle version. Eventuelle advarsler fra importen vises i en rapport bagefter, fx byggevarer hvis moduldata afviger fra byggevarens egne data.
Versionens beregningsmodus sættes ud fra filen. Indeholder filen data fra det BR18 (2025)-datasæt, LCAbyg 2023 blev leveret med, importeres den som BR18 (2025). Ellers bruges filens egen beregningsmodus, og kan den ikke genkendes, importeres versionen som BR18 (2023) med en advarsel.
Se også
Sektion kaldt “Se også”- LCAbyg-projektfilen: hvad der sker under en import
- Scenarier: hvorfor et scenarie bliver til en version, og hvorfor EPD-scenarier er noget andet