Resultater

Under fanen Resultater gives et overblik over alle mængder og resultater fra dit projekt.

Du kan eksportere alle mængder og resultater fra dit projekt til Excel eller JSON. Med baggrund i eksporten er det lettere at se samtlige indtastede mængder og resultater og benytte disse til at udarbejde dine egne grafer

Under menupunktet Resultater findes en dropdwon som gør det muligt at skifte mellem to/trefaner/funktioner 'Mængder' og 'Resultater' kan altid tilgås, hvormod den tredje der dukker op, 'Bygningsreglementet', kun kan tilgås hvis beregningstypen er valgt til Bygningsreglementet.

Resultaterne er baseret på den data du indtastede under de tre første menupunkter: ’Bygning og drift’, ’Bygningsmodel’ og ’Transport’, se Figur 3.1. Derudover kan du ’Eksportere’ dine resultater og mængder til Excel eller JSON, så du kan arbejde videre med dem i det ønskede format. Ydermere viser Detaljevinduet den generelle data relateret til det valgte komponent. Derudover kan du vælge om du vil se resultaterne i en ’Total’ opgørelse, eller en opgørelse ’pr. m²’, ’pr. m² pr. år’ eller den ’Normaliserede’.

De normaliserede resultater fortæller, hvor stor en andel af en gennemsnitlig verdensborgers årlige miljøpåvirkninger på bygningens samlede påvirkning svarer til. Et normaliseret resultat på fx 604 personækvivalenter GWP betyder dermed, at bygningens totale potentielle drivhusgasudledninger over den samlede levetid svarer til 604 personers årlige udledning af drivhusgasser. Normaliseringsreferencen benyttet er CML 2001, World 2000 (opdatering april 2015). Omregning til person-ækvivalenter er foretaget på baggrund af verdens befolkningstal for 2000 fra data.worldbank.org.

For at overskueliggøre resultatsiden er det muligt at åbne og lukke de forskellige rækker i resultater dette gøres ved at:

  • Ved at venstreklikke på de grønne firkantede felter til venstre, åbnes og lukkes de enkelte bygningsdele, konstruktion og byggevare repræsentativt, som der klikkes på dem.
  • Ved at højreklikke på de grønne firkantede felter til venstre, åbnes og lukker alle rækker inden for den samme kategori.