Levetidstabel
Levetidstabellen er udarbejdet af BUILD og skal ifølge bygningsreglementet § 297, stk. 7 bruges til at fastsætte levertider for byggevarer i en LCA for at kunne medregne udskiftning af materialer i løbet af betragtningsperioden. Tabellen kan findes som pdf i nedenstpende rapport, som Excel via samme link, eller direkte i LCAbyg som beskrevet længere nede.
BUILD RAPPORT 2021:32 – BUILD levetidstabel – Version 2021.
Levetidstabel i LCAbyg
Det er muligt at tilgå levetidstabellen i LCAbyg via knappen ved siden af levetidsfeltet under byggevare i bygningsmodellen.
Filtrering
Når du klikker på denne knap vil et vindue komme frem, hvor du kan tilgå levetidstabellen. I toppen af vinduet er fire drop-down menuer, hvor du kan filtrere for kun at se relevante dele af levetidstabellen. Tabellen er organiseret efter bygningsdele i rækkerne og materialetyper i kolonnerne. Alt efter hvilken byggevare du havde markeret da du trykkede på knappen vil filtrene automatisk være slået til for at vise dig relevante levetider for den byggevare du havde valgt. Nedenstående eksempel viser filtrene for puds på en vægside på en indervæg. Sættes alle filtrene til Vis alle vil hele levetidstabellen være synlig.
De tre første menupunkter afgører hvilke rækker der er synlige. Menuen længst til venstre, Levetidsgruppe, giver mulighed for at filtrere efter helt overordnede bygningsdelskategorier svarende til SfB systemets kategorisering.
Under menuen Gruppe kan du filtrere på de grupper LCAbyg inddeler bygningsdele i. I eksemplet er dette indervægge.
Under menuen Undergruppe kan du sortere efter de undergrupper LCAbyg inddeler bygningsdele i. Har du valg en gruppe vil du kun have mulighed for at vælge de undergrupper, der hører under den valgte gruppe. I eksemplet er det typer af indervægge der kan vælges.
Det sidste menupunkt, Fase, afgører hvilke kolonner, der er synlige. Valgmulighederne i denne menu afhænger af faserne i byggevaren og hvilken underkategori disse tilhører. I eksemplet er byggevaren puds, der hører under både beton- og kalkmørtel. Det er altid muligt at vise alle kolonner, men ikke muligt at filtrere efter andre kategorier end dem der passer med fasens underkategori.
Vælg levetid
Når du skal vælge levetid skal du blot klikke på den ønskede levetid og den vil blive indsat i levetidsfeltet for byggevaren. Den første kolonne med levetider er altid Middellevetid, hvilket dækker over den funktionelle levetid af selve bygningsdelen. De levetider der er under de forskellige materialetyper beskriver levetiden af bygningsdelen, hvis den er lavet af det specifikke materiale. Det anbefales derfor at anvende levetiderne under materialetyper, hvis dette er muligt.