Biblioteket for byggevarer

LCAbyg har et stort bibliotek af byggevarer der kan bruges til dit projekt. Biblioteket over byggevarer giver dig mulighed for at filtrere, se indtastninger, se opbygningen af byggevarerne og få et overblik over udledelserne med diagrammer.

Filtreringsmuligheder

For lettere at kunne finde de byggevare du leder efter i biblioteket kan du filtrere efter dem. For generel information omkring hvordan filtrering fungerer se her.

Hovedkategori

Filtrerer efter byggevarens A1-A3 fases hovedkategori. Den vil vise byggevaren hvis dens A1-A3 fases hovedkategori matcher med den filtrerede hovedkategori.

Mellemkategori

Filtrerer efter byggevarens A1-A3 fases mellemkategori. Den vil vise byggevaren hvis dens A1-A3 fases mellemkategori matcher med den filtrerede mellemkategori.

Underkategori

Filtrerer efter byggevarens A1-A3 fases underkategori. Den vil vise byggevaren hvis dens A1-A3 fases underkategori matcher med den filtrerede underkategori.

Kilde

Filtrerer efter byggevarens kilde. Den vil kun vise byggevarer der har den kilde man filtrerer efter. Nogle kilder kan filtreres efter med at bruge deres alternative navne. Dette kunne for eksempel være: "ENVIRONDEC" som også hedder "The International EPD System" eller "EPDSverige".

Nogle af de mulige kilder er:

  • Bruger
  • GenDK
  • EPDDanmark
  • EPDNorge
  • EPDSverige
  • EPDTyskland

Ekstern ID

Filtrerer efter byggevarens A1-A3 fases eksterne ID. Den vil vise dig byggevare hvis dens A1-A3 fase's eksterne ID starter med den givne filter specificeret. Store og små bogstaver har ikke betydning.

Fritekst

Filtrerer efter byggevarens navn. Den vil kun vise byggevarer der indeholder den tekst man filtrerer efter. Store og små bogstaver har ingen betydning, men navnet skal indeholde det præcise stykke tekst der er indtastet.

Felter

Her kan du se de forskellige felter der er specifikke for den valgte byggevare.

Opbygning

Opbygningen viser hvilke faser den givne byggevare er opbygget af. Den viser blandt andet den navnet, underkategorien og kilden for faserne.

Oversigt

Under oversigten kan du se nogle diagrammer over den valgte byggevare. Du kan blandt andet se fordelingen af udledningen per fase, og hvor meget byggevaren udleder af de forskellige miljø-indikatorer.

GWP-fordeling

GWP-fordelingen viser hvordan fordelingen imellem de forskellige faser som byggevaren består af er. Den viser ikke hvor meget byggevaren udleder, men hvor meget faserne udleder i forhold til hinanden. Hvis din byggevare har flere af den samme fase, vil de være summeret i diagrammet.

Du kan holde musen over de forskellige barer for at se en mere præcis værdi.

PE, intern normalisering

Dette diagram viser udledningen for byggevaren fordelt på de forskellige indikatorer. Værdierne er opgivet i person-ækvivalenter og derefter normaliseret, så den maksimale værdi er 1.0 (eller 100%) og resten bliver vist i forhold til maks.-værdien.

Den viser at din byggevare ikke kun udleder GWP, men at de andre indikatorer også har en stor betydning. I flere tilfælde vil du kunne se at en byggevare udleder flere person-ækvivalenter af andre indikatorer end GWP.

Du kan holde musen over de forskellige barer for at se en mere præcis værdi.