Særlige forhold

Med LCAbyg 2023 version 5.3.0.0 og nyere versioner er det nu muligt at tilføje særlige forhold, når der arbejdes under beregningstypen ’Bygningsreglementet’. Hvis man vil modellere en LCA med henblik på dokumentation til bygningsreglementet, skal man vælge Bygningsreglement under beregningstypen som er placeret under menupunktet Bygning og drift. Når denne mode er valgt, vil nogle funktioner blive låst og nye dukke op.

I beregningstypen Bygningsreglementet er der mulighed for at tilføje særlige forhold for konstruktioner i bygningen, som medfører en øget klimapåvirkning pga. dokumenterbare særlige forhold. Definitionen af dokumenterbare særlige forhold og beregningsmodel til bestemmelse af øget klimapåvirkning fremgår af §298, stk. 4 i bygningsreglementet (BR2018) og vejledning 2.4.

Bemærk: Det er meget vigtigt at mængder angivet under særlige forhold og i bygningsmodellen stemmer overens, idet klimapåvirkningen fra konstruktionen med særlig forhold ellers vil afvige fra den reelle klimapåvirkning.

Tilføj særligt forhold

Særlige forhold tilføjes til projektet under 'Bygning og drift', på knappen 'Tilføj/rediger særlige forhold', se Figur E.1.

Figur E.1: Viser hvordan særlige forhold tilføjes eller redigeres i et LCAbyg projekt.

Når der trykkes på den grønne knap fremkommer et pop-up vindue, hvor informationerne vedrørende konstruktionens særlige forhold indtastes, se Figur E.2.

Figure E.2: Viser pop-up vindue for indtastning af informationer vedrørende konstruktionens særlige forhold.

For at identificere hvilke konstruktioner der er omfattet af særlige forhold, slås feltet 'Særlige forhold' til for den givne konstruktion, se Figur E.3.

Bemærk: Konstruktioner SKAL tilføjes under en bygningsdel, der er tilknyttet den korrekte gruppe og undergruppe.

Figur E.3: Viser hvor det slås til, hvis en given konstruktion har en særlig forhold

Beregning af øget klimapåvirkning

Når der er tilføjet særlige forhold til et projekt, udregner LCAbyg en øget klimapåvirkning, der fremgår af resultaterne. Den øgede klimapåvirkning, som det særlige forhold måtte medføre, udregnes som forskellen imellem den faktiske beregnede klimapåvirkning fra konstruktionen og en referenceværdi for den givne konstruktion. Referenceværdierne ses i Tabel E.1. Rapporten bag udarbejdelsen referenceværdier og beregningsmodel til bestemmelse af øget klimapåvirkning kan læses her.

Tabel E.1: Liste over referenceværdier, som anvendes til at beregne den berettigede øgede klimapåvirkning ved særlige forhold

Den øgede klimapåvirkning beregnes med samme enhed, som grænseværdien er opgjort i, hvilket er kg CO2-ækvivalenter per kvadratmeter etageareal, hvis dette er gældende for byggeriet, per år set over en betragtningsperiode på 50 år. Dermed afhænger beregningen af bygningens samlede etageareal eller referenceareal. Den øget klimapåvirkning beregnes som følgende:

Bemærk: Hvis resultatet af Formel E.1 er mindre end 0, indikerer dette, at den pågældende bygningskonstruktion ikke er problematisk, og at der ikke kan bestemmes en øget klimapåvirkning. I dette tilfælde, vil der ikke fremgå et resultat i visningen under menupunktet ’Resultater’ for den gruppe, som konstruktionen er placeret under.

Den øgede klimapåvirkning for søjler og bjælker med dokumenterbare særlige forhold, er bestemt anderledes end de resterende bygningskonstruktioner. Den øgede klimapåvirkning søjler og bjælker bestemmes således:

Visning af øget klimapåvirkning

Under ’Resultater’ vil øget klimapåvirkning fremgå for hver bygningsdelsgruppe, hvor der er et særligt forhold (brun markering i figur E.4. Hvis der er flere særlige forhold i projektet, hvor der kan udregnes en øget klimapåvirkning, vil disse blive summeret for alle bygningsdele (blå markering i figur D.4.

Figur E.4: Visning af resultater for særlige forhold 'øget klimapåvirkning' iht. §298 stk. 4.