Akkumuleret

Det akkumulerede diagram viser oversigten over udledning af indikatorer i løbet af en projektperiode. I sidepanelet kan du øverst se nogle valgmuligheder for at konfigurerer diagrammet. Nedenunder dette kan du se alt dataene fra diagrammet i en tabel. Hvis noget af dataene ikke kan ses, kan du scrolle ned, eller trække i sidepanelet så den bliver bredere.

Under tabellen vil du kunne se to knapper. Den første hedder Kopier tabeldata og hvis denne klikkes vil dataene fra tabellen blive kopieret ind i clipboardet, så du kan indsætte det i for eksempel et Excel ark. Hvis du klikker på Eksporter tabeldata vil du få en pop-up hvor du gemmer tabellen som et Excel ark og sammen med det nuværende diagram.

Indikator

Du kan vælge imellem de forskellige indikatorer LCAbyg understøtter for at se udledningen af de enkelte indikatorer over projektperioden.

Opgørelse

Her kan du vælge hvilken enhed diagrammet opgøres i. Du kan vælge imellem:

  • Pr. m2
  • Total
  • Normaliseret (PE)

Indlejret og drift

Dette niveau viser tre forskellige ting. Det viser den indlejrede udledning, den indlejrede udledning inklusiv D og driften.

Total

Dette niveau samler alle udledninger i en enkelt graf. Med denne kan du se hvor stor den totale udledning er for din bygning over beregningsperioden.