Analyse og rapport

Under fanen ’Analyse og rapport’, er det muligt at se resultaterne af din LCA-miljøprofil i prædefinerede grafer, samt eksportere til forskellige formater; PDF rapport, almindelig Excel or BR format, samt JSON, alt efter det ønskede format.

Det sidste menupunkt er ’Analyse og rapport’, her er det muligt at se resultaterne af din LCA-miljøprofil i prædefinerede grafer. Det er også muligt at eksportere resultaterne i forskellige formater i øverste højre hjørne. Her er det muligt at vælge ’Eksporter rapport', ’Eksporter excel', ’Eksporter BR', og ’eksporterer til Json’, alt efter det ønskede format, se Figur 4.1. ’Eksporter BR' vil eksportere til en excel, der følger Bygningsreglementets standardformat for dokumentation af klimakravet. Alle resultater er baseret på den data du indtastede under de tre første menupunkter: ’Bygning og drift’, ’Bygningsmodel’ og ’Spild og transport’.

OBS: at graferne ikke viser det korrekte resultat, før der klikkes ind på de enkelte grafer.

Figur 4.1: Illustrerer menupunktet ’Analyse og rapport', akkumuleret graf

Under ’Analyse og rapport’ ses mange forskellige typer af diagrammer som kan anvendes til at få et overblik over modellen. Diagrammerne viser en række prædefinerede analyser. Analyserne viser fx de Akkumulerede resultater, forholdet mellem indlejret og drift, hotspot-analyser vist for de forskellige faser, bygningsdele og materialegrupper. Benyttes beregningstypen ’Bygningsreglementet’ vises yderligere forholdet mellem bygningens klimapåvirkning (CO2-eq/m²/år) og grænseværdikravet i hht. bygningsreglementet (BR18), der blev indført fra 1. januar 2023, samt grænseværdien for lavemissionsklassen.

Under alle analyserne på nær dem, som omhandler grænseværdierne, er det muligt at bestemme hvilken af de ni miljøpåvirkningskategorier diagrammet skal vise. Som udgangspunkt vil grafen altid starte med at vise resultaterne for global opvarmning (GWP).

Under analysen Hotspot-analysen er det muligt at vælge hvilket niveau diagrammet skal sorteres for. De niveauer som kan vælges, er grupper, undergrupper, bygningsdele, konstruktioner, byggevare, og faser.

Det er muligt at eksportere alle graferne til .svg og .png samt kopiere eller eksportere den bagvedliggende tabeldata, så man kan arbejde videre med denne, når man klikke på de forskellige grafer.