Biblioteket for konstruktioner
LCAbyg har et stort bibliotek af konstruktioner der kan bruges til dit projekt. Biblioteket over konstruktioner giver dig mulighed for at filtrere, se indtastninger, se opbygningen af konstruktionerne og få et overblik over udledelserne med diagrammer.
Konstruktioner der starter på 'Ex.' er for eksisterende konstruktioner ved fx renovering af bygninger og konstruktioner der starter på 'Ren.' er konstruktioner med renoveringstiltag.
Filtreringsmuligheder
For lettere at kunne finde de konstruktioner du leder efter i biblioteket kan du filtrere efter dem. For generel information omkring hvordan filtrering fungerer se her.
Gruppe
Filtrerer efter konstruktionens gruppe. En konstruktion i LCAbyg's database kan godt have flere grupper og den vil vise dem hvis mindst en af dem matcher med den filtrerede gruppe.
Undergruppe
Filtrerer efter konstruktionens undergruppe. En konstruktion i LCAbyg's database kan godt have flere undergrupper og den vil vise dem hvis mindst en af dem matcher med den filtrerede undergruppe.
Enhed
Filtrerer efter konstruktionens enhed. Den vil kun vise konstruktioner der har den enhed man filtrerer efter.
Mulige enheder:
- kg
- m
- m2
- m3
- stk.
Lag
Du kan filtrere efter konstruktionens lag. Lag er blevet fjernet fra UIen de fleste steder så kan ignoreres her.
Kilde
Filtrerer efter konstruktionens kilde. Den vil kun vise konstruktioner der har den kilde man filtrerer efter. Nogle kilder kan filtreres efter med at bruge deres alternative navne. Dette kunne for eksempel være: "ENVIRONDEC" som også hedder "The International EPD System" eller "EPDSverige".
Nogle af de mulige kilder er:
- Bruger
- GenDK
- EPDDanmark
- EPDNorge
- EPDSverige
- EPDTyskland
Fritekst
Filtrerer efter konstruktionens navn. Den vil kun vise konstruktioner der indeholder den tekst man filtrerer efter. Store og små bogstaver har ingen betydning, men navnet skal indeholde det præcise stykke tekst der er indtastet.
Felter
Her kan du se de forskellige felter der er specifikke for den valgte konstruktion.
Opbygning
Opbygningen viser hvilke byggevare den givne konstruktion er opbygget af. Den viser blandt andet den indtastede mængde, levetid og kilde for byggevarerne.
Oversigt
Under oversigten kan du se nogle diagrammer over den valgte konstruktion. Du kan blandt andet se hvor meget de forskellige byggevare udleder og hvordan fordelingen af udledning fra de forskellige faser ser ud. Du kan også se udledningen fordelt over projektperioden.
GWP-fordeling (opbygning)
GWP-fordelingen viser hvordan fordelingen imellem de forskellige byggevare som konstruktionen består af er. Den viser ikke hvor meget konstruktionen udleder, men hvor meget byggevarerne udleder i forhold til hinanden. De forskellige byggevarer indikerer de forskellige byggevare i opbygningen.
Du kan holde musen over de forskellige sektioner for at se en mere præcis værdi.
GWP, faser, total
Dette diagram viser udledningen for konstruktionen fordelt på de forskellige faser. Værdierne er normaliseret, så den maksimale værdi er 1.0 (eller 100%) og resten bliver vist i forhold til maks.-værdien.
Du kan holde musen over de forskellige barer for at se en mere præcis værdi.
GWP akkumuleret relativ
Dette diagram viser hvordan den valgte konstruktion udleder over projektperioden. Alle værdierne er normaliseret efter slut værdien. Det vil sige slut værdien altid er 1.0, og resten af værdierne er et forhold af det.
Du kan holde musen over de linjer for at se hvor meget af udledningen der er sket i slutningen af et givent år.