Introduktion

Dette er en brugervejledning til LCAbyg 2023.3 v5.4.0.2. LCAbyg 2023.3 er en videreudvikling og opdatering af LCAbyg 5 versionen og de forrige opdateringer, der tager udgangspunkt i de nye kommende LCA-krav per den 1. januar 2023. Programmet er et værktøj til livscyklusvurdering (LCA), som er en metode til beregning af bygningers miljøprofil og ressourceforbrug. LCAbyg kan bl.a. anvendes til dokumentation i henhold til LCA-kravet i bygningsreglement og den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK), generel sammenligning af bygninger eller i målet om en certificering.

Du kan søge i brugervejledningen ved at trykke f1.

På https://www.lcabyg.dk/ findes den nyeste version af værktøjet og litteratur om LCA for bygninger. LCAbyg er udviklet af Instituttet for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet København (tidligere SBi).

Vejledning kan med fordel læses fra start til slut, hvis man ikke har kendskab til LCAbyg. Her vil man få lidt baggrundsviden om bygningens livscyklus og biblioteket, som indeholder en lang række eksempelkonstruktioner, man blandet andet kan bruge til at tage udgangspunkt i. Det anbefales også at kigge på LCAbyg's YouTube kanal, hvor er ligger korte introvideoer til LCAbyg v5. Hvis man derimod leder efter specifikke procedurer eller definitioner, kan man gå direkte til det respektive afsnit.

Indholdet i brugervejledningen er bygget op i tre hoveddele.

Den første del giver et overblik over de bagvedliggende funktioner i brugerfladen, som f.eks. forklaring af bygningens livscyklus og hvilke faser, der er inkluderet i programmet. Til sidst gives en beskrivelse af det integrerede bibliotek.

Anden del af brugervejledningen forklarer trin for trin, hvordan man opretter et projekt med alle tilhørende dele.

Den sidste del handler om LCAbyg’s output af resultater og rapport samt de indbyggede analysemuligheder. Der er også flere bilag tilknyttet brugervejledningen, som kan være behjælpelige f.eks. ved indtastning af energiforbrug, EPD’er og særlige forhold.

English manual

Until we create an English version of the in-program manual, you can download a PDF version from the LCAbyg website: https://www.lcabyg.dk/en/usermanual/user-manual-lcabyg/

Ordforklaring

LCA — Life Cycle Assessment (livscyklusvurdering)

GWP — Global Warming Potential (klimapåvirkning)

FBK — Frivillig bæredygtighedsklasse

BR18 — Bygningsreglementet 2018

EPD — Environmental Product Declaration (EPD) / Miljøvaredeklaration

EoL — End of Life (Endt levetid)

Komponenter — Komponenter referer til bygningsdele, konstruktioner, byggevare, samt faser

VCBK — Videnscenter om Bygningers Klimapåvirkninger

Bygningens livscyklus

Beregningsmæssigt understøtter LCAbyg en stor del af en bygningens livscyklus i henhold til EN 15978:2012, europæisk standard for LCA på bygninger. Ifølge standarden skal bygningens livscyklus modelleres som illustreret på Figur 1.2. Figuren består af 5 livscyklusfaser (øverste række) og tilhørende livscyklusmoduler fra A-D (nederste række). De moduler, der er kan medregnes i LCAbyg er markeret - altså A1-5, B4, B6, C3-4 og D. Det skal her bemærkes, at LCAbyg benytter andre termer, så det standarden EN15978:2012, beskriver som moduler (A-D), betegnes som faser i programmet.

Figur 1.2 Bygningers livscyklus i henhold til EN 15978. De understøttede moduler i LCAbyg er markeret med blå.

Byggematerialer (A1-3, B4, C3-4 og D)

Modulerne A1-3, B4, C3-4 og D er allesammen relateret til byggematerialer. Påvirkninger fra modulerne A1-3 og C3-4 beregnes kun ud fra typen og mængden af materialer. Påvirkninger fra udskiftning af byggevarer, B4, bidrager til resultatet, såfremt byggevarens levetid er kortere end betragtningsperioden. En udskiftning svarer til summen af A1-3 og C3-4 for byggevaren, da den udtjente byggevare affaldsbehandles og en ny produceres. Betragtningsperioden og levetider er behandlet i Afsnit 2, Opret et nyt projekt.

Fase D, skal ses udenfor projektet og indeholder på den ene side potentiale af materialer til at indgå i en ny livscyklus og på den anden side, indeholder den overskydende vedvarende energiproduktion. Fase D regnes ikke med i de endelige LCA-resultater, da disse er uden for systemgrænsen, derimod viser D et fremtidigt potentiale.

Transport til byggeplads (A4)

Transport af byggevarer og jord til/på/fra byggeplads indtastes i tilknytning til den enkelte byggevare. Resultatet bogføres dog separat i modul A4.

Byggeprocess (A5)

Påvirkninger fra opførelse og montering, A5, inkluderer materialespild og energiforbrug under byggeprocessen. Energiforbrug indtastes for hele perioden og er opdelt i energiformer. Transport kan både indtastes som energiforbrug eller som transportkæde analog til A4. Materialespild indtastes i tilknytning til byggevarer.

Energiforbrug (B6)

Energiforbrug til drift, B6, indtastes opdelt i energiformerne, el, fjernvarme, eller ledningsgas, samt om beregningen baseres på et enkelt års energidata, eller en fremskrivningsperiode.

I fremskrivningsscenarierne beregnes energiforbrugets miljøprofil ud fra en antagelse om, at miljøpåvirkningen fra de el- og varmeproducerende teknologier reduceres over tid, bl.a. som følge af udfasning af fossile brændsler. Detaljerede beskrivelser af scenarierne for el og fjernvarme kan findes i rapporten ’Opdaterede emissionsfaktorer for el og fjernvarme’ udarbejdet af COWI for Trafik- og Byggestyrelsen. Rapporten er tilgængelig på BPST’s hjemmeside om bæredygtigt byggeri. Fremskrivningsscenariet for ledningsgas er udarbejdet af BPST i forbindelse med indføringen af CO2-krav til byggeriet for miljøindikatoren GWP. For de resterende miljøpåvirkningskategorier er den samme metode anvendt, men i stedet anvendt data fra ökobaudat.

Miljøpåvirkningskategorier

LCAbyg beregner resultater indenfor en række valgte indikatorer, der derved viser miljøpåvirkningen og ressourceforbruget i henhold til standarden EN 15978:2012. Det skal bemærkes at der findes yderligere miljøpåvirkningskategorier, som det blandt andet ses i miljøvaredeklarationer (EPD’er), dog er mange af disse fravalgt for at gøre resultaterne mere overskuelige.

Indikatorer for miljøpåvirkning og ressourceforbrug i henhold til EN 15978:2012

Bemærk: Primær og sekundær energi er ofte opdelt i vedvarende og fossil energi i EPD'er.

Global opvarmning (GWP)

Indikatoren Global Opvarmning er også kendt som Global Warming Potential.

Den opgøres i: kg CO₂-ækvivalenter.

Problem: Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges, opvarmes de jordnære luftlag med klimaændringer til følge

Ozonlagsnedbrydning (ODP)

Indikatoren Ozonlagsnedbrydning er også kendt som Ozone Depletion Potential.

Den opgøres i: kg CFC11-ækvivalenter

Problem: Nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag som beskytter flora og fauna mod solens skadelige UVA-A og UV-B stråler.

Fotokemisk ozondannelse (POCP)

Indikatoren Fotokemisk ozondannelse er også kendt som Photochemical Ozone Creation Potential.

Den opgøres i: kg Ethen-ækvivalenter

Problem: Bidrager i forbindelse med UV-stråler til at danne jordnær ozon(sommersmag) som bl.a. er skadelig for luftveje.

Forsuring (AP)

Indikatoren Forsuring er også kendt som Acidification.

Den opgøres i: kg SO₂-ækvivalenter

Problem: Reagerer med vand og falder som 'sur regn' der bl.a. medvirker til at nedbryde rodsystemet og udvaske planternes næringsstoffer.

Næringssaltbelastning (EP)

Indikatoren Næringssaltbelastning er også kendt som Eutrophication.

Den opgøres i: PO₄³⁻-ækvivalenter

Problem: For høje tilføjelser af næringsstoffer fremmer uønsket plantevækst i sarte økosystemer, f.eks. Algevækst med fiskedød til følge.

Udtømning af abiotiske ressourcer - grundstoffer (ADPE)

Indikatoren Udtømning af abiotiske ressourcer er også kendt som Abiotic depletion potential for non fossil ressources.

Den opgøres i: kg Sb-ækvivalenter

Problem: Et højt forbrug af abiotiske ressourcer kan bidrage til udtømning af tilgængelige grundstoffer i form af f.eks. metaller eller mineraler.

Udtømning af abiotiske ressourcer - fossile brændsler (ADPF)

Indikatoren Udtømning af abiotiske ressourcer - fossile brændsler er også kendt som Abiotic depletion potential for fossil ressources.

Den opgøres i: MJ

Problem: Et højt forbrug af abiotiske ressourcer kan bidrage til udtømning ad tilgængelig energi i form af fossile brændsler.

Primærenergiforbrug (PERT)

Indikatoren Primærenergiforbrug er også kendt som Total use of renewable primary energy resources.

Den opgøres i: MJ eller kWh

Problem: Et højt forbrug af ressourcer i primærenergi/form fra fossile og fornybare kilder kan bidrage til udtømning af naturlige ressourcer.

Forbrug af sekundære brændsler (NRSF)

Indikatoren Forbrug af sekundære brændsler er også kendt som Use of non renewable secondary fuels.

Den opgøres i: MJ eller kWh

Problem: Sekundære brændsler (f.eks. affald) er i princippet en begrænset ressource og derfor kan et højt forbrug af sekundære brændsler indirekte føre til ressourceknaphed.

Om LCAbyg

LCAbyg er et digitalt værktøj, der kan bruges til at beregne en bygnings miljøprofil og ressourceforbrug. Miljøpåvirkninger over hele bygningens livscyklus estimeres, og inkluderer derfor fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold, samt bortskaffelse og eventuelt genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer. Der indtastes informationer om bygningen og bygningsdelene, spild, transport, byggeproces, samt om bygningens energiforbrug. Ud fra dette udarbejder værktøjet en livscyklusvurdering og resultaterne samles i en rapport, der kan downloades som PDF.

Overordnet opbygning af LCAbyg

Sektionsbar

LCAbyg er inddelt i forskellige sektioner (markeret i det nedenstående billede med rødt). Når du ikke har et projekt åbent, vil de fleste af sektionerne være deaktiverede.

Alt efter hvilken beregningstype du har valgt, vil forskellige sektioner være tilgængelige

Fra top til bund har vi sektionerne:

Top bar

LCAbyg har en række funktioner i topbaren (markeret med rødt i nedenstående billede).

Topbaren er opdelt i to grupperinger. I venstre side finder du funktioner til at oprette et projekt, åbne et projekt, eksportere et projekt og gemme et projekt. Det er opdelt i tre knapper:

Filer — Bruges til at lave nye projekter og importere JSON og EPD filer
Åben — Bruges til at åbne .lb5 filer
Gem — Bruges til at gemme et projekt

I højre side af topbaren finder du biblioteket og program detaljer (herunder indstillinger).

Indstillinger

I den anden side af topbaren kan du ændre indstillinger i LCAbyg, finde information om hvilken version du bruger og mulighed for at nulstille listen af seneste projekter. Den sletter ikke projekterne der findes i seneste projekter.

Hvis du åbner indstillingerne, åbnes en pop-up. I denne kan du vælge sprog og skalering af programmet. Skaleringen vil normalt være automatisk og bestemt af dit operativsystem. Du kan overskrive den ved at slå automatisk skalering fra og vælge en anden faktor. Det skulle ikke være nødvendigt i de fleste tilfælde.

Du kan også vælge sprog af brugerfladen.

Det anbefales at genstarte LCAbyg efter du har ændret dine indstillinger. Dette sørger for at der programmet er startet med de indstillinger du gerne vil bruge.

Program version

Du kan finde programmets version under tandhjulet øverst i højre hjørne, under Om programmet.

Der er tre forskellige versioner:

GUI version — Versionen der viser hvilken UI du bruger. Denne skifter ofte når der er visuelle ændringer i programmet
Engine version — Versionen viser hvilken beregningskerne der kan findes i programmet.
Database version — Versionen viser hvilken version af den inkluderede GenDK

Ikon- og farvebetydning

LCAbyg v5 er bygget op omkring ikoner og farver. Ikonerne og farverne, gør det hurtigere at danne sig et overblik. Ikonerne og farverne går igen igennem programmets faner.

Hvis et ikon er udvisket og grålig, er funktionen ikke aktiv eller deaktiveret.

Filtyper

LCAbyg 2023 kan håndtere en del forskellige filformater.

Bemærk: Hvis en eksporteret bygningsdel, konstruktion eller byggevare indeholder elementer fra GenDK vil disse blive gemt som referencer til LCAbyg databasen. Hvis en reference er blevet ændret i GenDK når den bliver importeret i et nyt projekt vil den blive opdateret til det nyeste data.

LCAbyg projekt fil (.lb5)

LCAbyg projekt filer er det format der gemmes i når du gemmer dit projekt.

Indhold: Et fuldt LCAbyg projekt
Krypteret: Ja

LCAbyg bygningsdels fil (.lb5elm)

LCAbyg bygningsdel filer er det format som en eksporteret bygningsdel gemmes som. Den kan importeres igen i et andet projekt.

Indhold: En bygningsdel, med alle bruger oprettede konstruktioner, byggevare og faser tilkoblet
Krypteret: Nej

LCAbyg konstruktions fil (.lb5cstr)

LCAbyg konstruktions filer er det format som en eksporteret konstruktion gemmes som. Den kan importeres igen i et andet projekt.

Indhold: En konstruktion, med alle bruger oprettede byggevare og faser tilkoblet
Krypteret: Nej

LCAbyg byggevare fil (.lb5prd)

LCAbyg byggevare filer er det format som en eksporteret byggevare gemmes som. Den kan importeres igen i et andet projekt.

Indhold: En byggevare, med alle bruger oprettede faser tilkoblet
Krypteret: Nej

LCAbyg fase fil (.lb5stg)

LCAbyg fase filer er det format som en eksporteret fase gemmes som. Den kan importeres igen i et andet projekt.

Indhold: En fase
Krypteret: Nej

LCAbyg EPD fil (.lb5epd)

LCAbyg EPD filer er det format vi bruger til at gemme EPD filer som er tjekket igennem af BUILD. EPD filer kan blandt andet komme fra EPD Danmark.

Indhold: Kan indeholde konstruktioner, byggevare og faser
Krypteret: Ja

LCAbyg JSON fil (.json)

LCAbyg JSON format er et format der kan bruges af eksterne programmer. Dette kunne være eksterne programmer der eksporterer LCAbyg JSON som derefter kan importeres i LCAbyg, eller eksport af JSON fra et LCAbyg projekt.

Indhold: Kan indeholde hele projekter inklusiv importerede krypterede EPD'er
Krypteret: Nej

LCAbyg Excel Lite fil (.csv)

Dette format bliver brugt til at importere projekter fra Excel Lite.

Indhold: Kan indeholde hele bygningsdele, konstruktioner, byggevare og faser
Krypteret: Nej

Forside

Når du åbner LCAbyg første gang vil du blive mødt af LCAbygs forside. På denne side kan du se en kort introduktion til programmet, en række brugbare links og kilder og en liste af dine seneste projekter.

Seneste projekter

Under dine seneste projekter finder du de projekter du senest har lavet ændringer i og gemt. Du kan se projektets navn, hvornår den senest er ændret og hvem den LCA-ansvarlige er på projektet.

Hvis du holder musen over en af projekterne vil den vise hvilken lokation filen er gemt på.

Filer

Når du klikker på filer knappen, vil du se en pop-up der giver dig forskellige muligheder. Nogle muligheder vil kun være tilgængelige når du har et projekt åbent.

Ny

Under menupunktet Ny finder du forskellige måder at oprette et nyt projekt på.

For erfarne brugere: Hvis du har tilføjet JSON projekter til din engine.yaml vil de kunne findes i denne liste.

Tomt projekt

Opret et tomt projekt. Hvis du klikker på denne, vil LCAbyg oprette et nyt minimalt projekt. Det indeholder ingen bygningsdele i bygningsmodellen, men du har stadig adgang til hele LCAbyg's indbyggede bibliotek af konstruktioner, byggevare og faser.

Enfamiliehus, eksempelbygning

Opret LCAbyg's eksempelprojekt. Dette projekt indeholder en række bygningsdele allerede tilføjet til bygningsmodellen. Du har også adgang til hele LCAbyg's indbyggede bibliotek af konstruktioner, byggevare og faser. Eksempelprojektet kan bruges hvis du gerne vil se hvordan et LCAbyg projekt kan se ud. Det er også en god måde at få kendskab med LCAbyg's resultater og analyser på.

Renoveringsprojekt

Opretter et renoveringsprojekt. Projektet genereres ud fra de indtastninger du laver. Få mere information om generering af renovationsprojektet her.

Bygningsdelseksempel BR

Opretter et template projekt, der udelukkende indeholder bygningsdele. Disse bygningsdele er navngivet efter tabel 6 i Bygningsreglementet. Den indeholder både bygningsdele, der skal medtages i beregningen og dem der ikke skal. Sidstnævnte har "Medtages i beregningen" slået fra. Dette template kan benyttes som inspiration til at organisere dit projekt efter formatet i BR.

VCBK case projekter

Det er muligt at oprette fem forskellige cases, der stammer fra casebanken hos Videncenter om Bygningers Klimapåvirkning (VCBK). Læs om alle cases i casebanken her, hvor du kan se tegninger og beskrivelser af alle projekterne. De fem cases der kan åbnes direkte fra menupunktet Ny er:

Enfamiliehus, VCBK case EF-02 (Villa Grenaa)
Etagebolig, VCBK case EB-02 (Lisbjerg Bakke)
Etagebolig, VCBK case EB-03 (BOFA)
Kontor, VCBK case KT-03 (JYSK Sødalsparken)
Rækkehus, VCBK case RH-02 (Markhaven)

Disse cases skal fungere som gode eksempler på, hvordan forskellige typer bygninger kan modelleres i LCAbyg. Det er specifikke cases, der ikke nødvendigvis repræsenterer arketyper af de forkskellige typer bygninger. De bør derfor ikke benyttes som templates for oprettelse af nye LCAbyg projekter. Alle projekterne er færdiggjort før klimakravet i Bygningsreglementet trådte i kraft i 2023 og kan derfor ikke bruges som eksempel på hvordan kravet overholdes. Case proketerne er gode at bruge til at se eksempler på, hvilke enheder der kan benyttes, når man opretter konstruktioner og hvordan man organiserer bygningsdele og konstruktioner. De enkelte projekter vil udover at have adgang til hele LCAbyg's indbyggede bibliotek også give adgang til de brugeroprettede konstruktioner, byggevarer og faser der måtte være benyttet i de enkelte cases.

Opret nyt projekt fra CSV

Hvis du har startet dit projekt i Excel Lite, kan du eksportere det til LCAbyg som en CSV og importere det ved at klikke på denne knap.

Nyt projekt men JSON komponenter

Hvis du har en eller flere komponenter oprettet i JSON, samlet i én mappe, kan du importere dem alle her. Dette menupunkt er altid aktivt og vil åbne et tomt projekt uden titel og arealer, men med de komponenter der ligger i den importerede JSON. Hvis de importerede komponenter kun er konstruktioner og byggevarer og der ikke er oprettet bygningsdele vil komponenterne kun kunne findes i biblioteket og selve bygningsmodellen vil være tom. Er der kanter der forbinder konstruktionerne til bygningsdele i den korrekte LCAbyg JSON stuktur vil bygningsmodellen indeholde bygningsdele med konstruktioner.

Nyt projekt fra JSON

Hvis du har et helt LCAbyg projekt oprettet i JSON vil du kunne importere det direkte her. Dette menupunkt er altid aktivt og vil åbne projektet med alle de information og hele den bygningsmodel, der er i JSON filerne. For at kunne importere uden problemer, skal mappen kun indeholde JSON filer eller mapper med JSON filer og det er vigtigt dobbeltklikke ind i den ønskede mappe og ikke blot vælge den med et klik.

For erfarne brugere: JSON projekter kan stadig tilføjes til engine.yaml, men med denne funktion er det ikke nødvendigt længere.

Importer komponenter fra JSON

Hvis du har komponenter der er oprettet i JSON formatet vil du kunne importere dem her. Dette menupunkt er kun aktiv når du har et projekt åbent allerede.

Importer EPD Danmark EPD'er

Hvis du har en krypteret LCAbyg EPD fil med filtypen .lb5epd, kan du importere dem til dit projekt ved at klikke på dette menupunkt. Indholdet af EPD'erne bliver tilføjet til det åbne projekt og kan derefter importeres ind i din bygningsmodel. Læg mærke til at nogle EPD filer indeholder konstruktioner og byggevare, ud over faser.

For mere information omkring import af EPD'er se her.

Importer ILCD+EPD

Denne funktion kan bruges til at importere EPD'er i ILCD format fra en hjemmeside. For mere information omkring import af ILCD+EPD se her.

Eksporter projekt til JSON fil

Du kan eksportere hele dit projekt til en enkelt JSON fil der senere kan importeres i andre projekter.

For mere information omkring eksport i vores JSON format se her.

Eksporter projekt til JSON folder

Du kan eksportere hele dit projekt til en folder af JSON filer. Dette er mere overskueligt til læsning end en enkelt stor JSON fil.

For mere information omkring eksport i vores JSON format se her.

Åben

Når du klikker på knappen Åben har du mulighed for at åbne en LCAbyg projekt fil (.lb5).

Du finder det projekt du gerne vil åbne i dine filer, vælger projekt filen og trykker åben.

Gem

Du har to muligheder for at gemme dit projekt. Du kan kun gemme hvis du har et projekt åbent. Vinduets navn indeholder en indikation af om dit projekt er gemt og hvor det er gemt.

Gem — Gemmer dit projekt på samme sted som det er gemt tidligere
Gem som — Gemmer dit projekt på en lokation du vælger

Hvis du åbner et projekt, vil den automatisk gemme på samme lokation. Hvis dette ikke er ønsket, kan du bruge Gem som, til at ændre lokationen.

Bygning og drift

Når du har oprettet eller åbnet et projekt, vil den første side du ser være Bygning og drift. På denne side redigerer du alt den omliggende information omkring din bygning. Det er for eksempel arealer, drift mv.

Vi vil i de følgende afsnit gennemgå de forskellige blokke der skal udfyldes i et projekt.

Projektet

Under projektet kan man se en del overordnede input felter. Disse er generelle for dit LCAbyg projekt. Felterne er beskrevet nedenfor.

Bemærk: Hvis du har slået scenarier til i dit projekt vil felterne under projektet stadig være delt imellem alle scenarierne.

Projekt titel

Her skriver du projektets titel. Projektets titel vil blive vist under seneste projekter hvis du gemmer dit projekt. Dette gør det nemt at kende.

Projektets titel kan oversættes ved at klikke den lille knap ved siden af input feltet med symbolet A. Hvis du klikker på dette, vil du få en pop-up, hvor du kan skrive projektets titel på alle de sprog vi understøtter.

Alt afhængigt af hvilket sprog du har valgt vil den vise dig titlen hvis den er oversat til dit valgte sprog, og ellers vil den vise en af de titler du har skrevet.

Adresse

Indtast bygningens adresse.

Det skal gerne specificeres som: vejnavn husnummer, postnummer bynavn

Eksempel fra eksempelprojektet: 'Miljøvej 99, 9999 Fremtidsbyen'

For mere information se: Adresser i Danmark

Bygherre / ejer

Indtast navnet på bygherre eller den/dem der ejer bygningen.

Ansvarlig for livscyklusvurdering

Indtast navnet på den/dem der er ansvarlige for denne livscyklusvurdering.

Når du gemmer dit projekt vil du kunne se dette navn under dine seneste projekter.

Version af bygningsreglementet

Indtast versionen af bygningsreglementet. Dette kunne for eksempel være BR2023 for den seneste version af bygningsreglementet (på tidspunktet hvor vejledningen er skrevet).

For flere informationer om bygningsreglementet se: Bygningsreglementet

Bygning

Under bygningssektionen kan du se noget generel information omkring bygningen. Input felterne du finder under bygningssektionen er nogle LCA tekniske parametre der er vigtige for dit projekt, men ikke i nuværende version bliver brugt til selve udregningen.

Bemærk: Hvis du slår scenarier til for dit projekt, vil den data indtastet under bygnings sektionen være specifik for hver enkelt scenarie. For mere information omkring scenarier se: LCAbyg scenarier

Antal brugere

Indtast det antal personer der bruger din bygning.

Etagehøjde

Indtast gennemsnitlig etagehøjde for din bygning.

Etagehøjden er opgivet i meter. Feltet er ikke obligatorisk i den nuværende version af LCAbyg 5, men kan blive det i fremtiden.

Etager over terræn

Indtast antallet af etager over terræn i din bygning.

Feltet anvendes af LCAbyg til at estimere materiale mængder. Feltet er ikke obligatorisk.

Kælderetager

Indtast antallet af kælder etager i din bygning.

Feltet er ikke obligatorisk og bliver ikke brugt beregningsmæssigt i LCAbyg 5.

Beregningsforudsætninger

Beregningsforudsætninger er det input der har en direkte indflydelse på udregningen. Det er derfor vigtigt at alle disse felter bliver udfyldt.

Antallet af felter kan variere alt efter hvilken beregningstype du har valgt.

Beregningstype

I LCAbyg har vi flere forskellige beregningstyper, der kræver man lever op til forskellige krav. Valg af beregningstype bestemmer også hvilke andre ting man skal udfylde. Et eksempel er at man ikke skal regne transport i typen Bygningsreglementet, som er den man skal bruge for at dokumentere sit byggeri ifht bygningsreglementet.

Bygningsreglementet — Beregning til overholdelse af bygningsreglementet. Beregner primært GWP.
Brugerspecifik LCA — Lav en generel LCA-beregning uden specifikke krav.
Den Frivillige Bæredygtighedsklasse — En frivillig standard, der sætter større krav til miljøpåvirkningen af din bygning. Beregner alle LCAbyg's indikatorer.

Bygningstype

Bygningens type er relevant for nogle beregningstyper. Du kan vælge imellem:

Kontor
Skole / institution
Bolig-parcelhus
Bolig-etagebyggeri
Bolig-rækkehus
Butik
Logistik
Produktion
Hotel
Andet

År for ibrugtagning

Her indtastes det år hvor bygningen forventes at tages i brug efter afsluttet byggearbejde.

Dette har betydning for bygningens energiforbrug hvis man vælger fremskrivning, eftersom den beregner energi for hvert specifikt år.

Vi viser også analyser mv. fra det start år man vælger.

Betragtningsperiode

Her indtastes det antal år som man vil beregne på.

I nogle beregningstyper vil betragtningsperioden være fastlagt, for eksempel på 50 år til Bygningsreglementet. Hvis den er fastlagt, vil feltet være gråt og kan ikke redigeres. Der vil være en lille trekant i hjørnet hvor, hvis du holder musen over, vil du se hvorfor den er låst.

Opvarmet areal

Her indtastes bygningens opvarmede etageareal jf. bygningens energirammeberegning.

Det opvarmede etageareal bruges til udregning af den totale driften og påvirkningen af denne.

Etage areal

Indtast bygningens etageareal inklusiv kælderarealer, affaldsrum i terrænniveau og sikringsrum.

Integrerede garager

Indtast det totale areal for integrerede garager til enfamiliehuse, rækkehuse og lignende.

50% af det indtastede areal medregnes jf. §297, stk 3.

Yderligere areal

Indtast det totale areal for udvendige ramper, trapper, brandtrapper, altangange, integrerede carporte, udhuse, overdækninger og skure samt walk-on-ceilings og lignende.

25% af det indtastede areal medregnet jf. §297, stk 3.

Referenceareal

Det totale udregnede areal der bruges i din beregning, baseret på etagearealet, integrerede garager og yderligere areal.

Reference arealet bliver brugt til udregninger pr. m² på materialeniveau.

Bygningsdrift og energiforsyning

Data brugt i LCAbyg til at beregne driftsemissionerne, kan findes i Excel arket, som kan hentes samme sted som LCAbyg 2023 downloades. Heri er også metoden til beregningen vist.

Bemærk: Beregning af bygningens samlede miljøprofil forudsætter oplysninger om bygningens energiforbrug eller –behov. Én mulighed er at bruge BE-nøgletal se Bilag A. Hvis driftsforbruget i brugsfasen ikke indtastes, omfatter LCA resultatet kun de indlejrede påvirkninger relateret til materialer.

Bemærk også: Hvis du har scenarier slået til i dit projekt, vil du kunne specificere alle valgmulighederne pr. scenarie. Dette kan hjælpe med at vurdere forskellige energi scenarier for din bygning.

El

Driftsforbrug el

Indtast elforbruget til drift af bygningen, fra BE18 nøgletalsrapport 'Bidrag til energibehov'.

Forbruget skal opgives i kWh/m² pr. år.

Se vejledning om nøgletal fra energirammeberegning her.

Eksporteret el

Indtast mængden af el-produktion der overstiger 25 kWh/m² pr. år jf. 265 BR 18 (uden energifaktor). Dette kunne for eksempel være elproduktion fra solceller som ikke må indgå i energirammeberegningen og som eksporteres til elnettet.

Forbruget skal opgives i kWh/m² pr. år.

Se vejledning om nøgletal fra energirammeberegning her.

Elforsyning

Vælg hvilket energi scenarie der skal bruges til beregningen af el til bygningsdrift.

Alt efter hvilken beregningstype du har valgt får du forskellige muligheder at vælge imellem. Det er også muligt at importere data fra et lokalt forsyningsanlæg.

Se hvordan man importerer lokalt forsyningsdata her.

El tillæg

Indtast hvis du har el-tillæg for særlige betingelser fra enegirammeberegningen.

Forbruget skal opgives i kWh/m² pr. år.

Se vejledning om nøgletal fra energirammeberegning her.

Varme

Driftsforbrug varme

Indtast varmeforbruget til drift af bygningen, fra BE18 nøgletalsrapport 'Bidrag til energibehov'.

Forbruget skal opgives i kWh/m² pr. år.

Se vejledning om nøgletal fra energirammeberegning her.

Varme tillæg

Indtast hvis du har tillæg for særlige betingelser til varmeforbruget fra enegirammeberegningen.

Forbruget skal opgives i kWh/m² pr. år.

Se vejledning om nøgletal fra energirammeberegning her.

Varmeforsyning

Vælg hvilket energi scenarie der skal bruges til beregningen af varme til bygningsdrift.

Alt efter hvilken beregningstype du har valgt får du forskellige muligheder at vælge imellem. Det er også muligt at importere data fra et lokalt forsyningsanlæg.

Se hvordan man importerer lokalt forsyningsdata her.

BE18 nøgletal som til indtastning af energi til bygningsdrift (B6, D)

Denne sektion forklarer, hvordan man indtaster resultater fra energirammeberegningen (Be18) i LCAbyg.

Be18 nøgletal til modul B6

Hvis modul B6 baseres på en teoretisk energiberegning fra Be18, skal man anvende resultater for bygningens behov for energi. Dette behov skal ikke være multipliceret med faktor for primær-energi, som bruges til at efterleve energikrav iht. bygningsreglementet. Derfor indtastes bidrag til energibehovet for Varme (1) og El til bygningsdrift (2) i de tilsvarende felter i LCAbyg.

Bemærk: I tilfælde af overtemperatur (3) skal dette håndteres ved at medregne elbehovet til køling, hvilket gøres ved at dividere energien til overtemperatur med 1,9 og medtage dette under el. Se eksemplet nedenfor.

Figur A.1 Eksempel nøgletal fra energirammeberegning (Be18) som kilde til indtastning af energi i LCAbyg

Be18 trækker automatisk eventuel vedvarende energiproduktion fra disse bidrag til energibehovet. Energiproduktion fra fx solceller eller jordvarme behøves derfor ikke indtastes separat i LCAbyg. Dette gælder dog kun for den mængde energiproduktion, som kan indgå i energirammen i henhold til SBi-anvisning 213.

Håndtering af overtemperatur

De fleste bygninger vil være designet til ikke at have overtemperatur, men hvis der fremgår overtemperatur ifølge energirammen skal dette også medtages i bygningens LCA. Ifølge eksemplet i Figur A.1 har denne bygning et varmebehov (1) på 24,0 kWh/m²/år, et elbehov (2) på 2,1 kWh/m²/år og en overtemperatur (3) svarende til 3,6 kWh/m²/år. Energiforbruget som opstår som følge af overtemperaturer, skal omregnes til el-forbrug ved at dividere med 1,9.

Elbehov som resultat af overtemperatur: 3,6/1,9 = 1,9 kWh/m²/år

Dette el-forbrug skal altså lægges til elbehovet til bygningsdrift.

Samlet elforbrug til at indtaste i LCAbyg: 1,9 + 2,1 = 4,0 kWh/m²/år

Dermed skal der i feltet "Driftsforbrug el" skrives 4,0 kWh/m²/år. I "Driftsforbrug varme" skal der skrives 24,0 kWh/m²/år.

El- og varme tillæg

I andre bygninger end boliger eller bygningsafsnit heri med behov for et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand, lang brugstid eller stor lofthøjde (over 4 meter), forhøjes energirammen med et tillæg, der netop svarer til det beregnede ekstra energiforbrug hertil. Tillæggene gælder også for lavenergibyggeri.

Læs om hvordan tillæg skal håndteres i forhold til klimakravet i vejledningen om bygningers klimapåvirkning afsnit 2.3. Energitillæg.

Læs om tillæg til energirammen i Bygningsreglementet § 260 stk. 3, eller i vejledning om energiforbrug 1.8. Sbi-Anvisning 213 uddyber også disse tillæg.

For at medtage disse tillæg i LCAbyg skal de deles op i el- og varmetillæg, hvilket ikke kan aflæses direkte fra nøgletallene i BE18. Det vil være nødvendigt at have tallene for begge energirammeberegninger, en for beregningen med de tillægsgivende forhold og en uden. Tillæggene vil så være differencen mellem energibehovene i de to beregninger. Disse differenser vil kunne indtastes under el- og varme tillæg i LCAbyg. Hvis el- og varme tillæg udfyldes er det vigtigt at tallene, der indtastes for driftsforbrug kommer fra energirammeberegningen med tillægsgivende forhold. Tillæggene vil så automatisk blive trukket fra disse højere tal og både den øgede og den gældende miljøpåvirkning vil fremgå af resultaterne.

Bemærk: Det er ikke et krav at felterne el- og varme tillæg skal udfyldes i LCAbyg. Det er også muligt kun at indtaste nøgletallene fra energirammen uden tillægsgivende forhold i driftsforbrug.

Eksporteret el

Eksporteret el skal indtastes separat, hvis el-produktionen fra solceller overskrider den andel, som kan indregnes i energirammen i henhold til SBi-anvisning 213 og som eksporteres til den kollektive energiforsyning. Denne andel fremgår ikke direkte af Be18 resultater og skal derfor beregnes som følger.

Ifølge bygningsreglementets vejledning om energiforbrug 1.12 må vedvarende energiproduktion kun indregnes i energirammen med højst 25 kWh. Dette tal er belagt med faktor 1,9 for elproduktion jf. § 252, BR18. Da vi har brug for at regne uden energifaktorer, skal vi først beregne den tilladte mængde.

Den tilladte mængde af vedvarende el-produktion i energirammen: 25/1,9 = 13,2 kWh/m²/år

Nu kan vi finde ud af, om vores el-produktion fra solceller ligger indenfor eller over denne tærskelværdi ved at regne:

Ydelse fra solceller (4) - 13,2 kWh/m²/år

Et eventuelt positivt resultat udgør den værdi, som indtastes i feltet Eksporteret el i LCAbyg. I eksemplet i Figur A.1. er der ingen ydelse fra solceller og derfor skal der ikke indtastes noget i Eksporteret el i LCAbyg.

Import af emmisionsfaktorer fra lokale forsyningsanlæg

Dette afsnit er relevant hvis det fjernvarmeværk, som leverer varme til bygningen som livscyklusvurderingen gennemføres for, har udarbejdet en specifik EPD for emissionsfaktorerne til fjernvarme.

EPD’en kan hentes ind i programmet, hvis der ligger en krypteret og låst .lb5epd fil for EPD’en. Den krypterede .lb5epd fil kan kun laves, så længe at EPD’en er tredjeparts verificeret. Hvis sådan en EPD findes og der ikke findes en .lb5epd fil, kontakt da BUILD.

Guide til importering

Klik på filer og vælg menupunktet Importer EPD Danmark EPD'er

Find og vælg den EDP du vil importere

Du vil se en log der siger hvilke scenarier der blev importeret. Tryk Ok.

Du kan nu finde dit importerede energiscenarie under mulighederne for Varmeforsyning eller Elforsyning på bygning og drift fanebladet.

Energiforbrug på byggepladsen

Energiforbrug på byggepladsen er kun vist i nogle beregningstyper, hvor det er et krav at det regnes med. Det skal for eksempel ikke regnes med i Bygningsreglementet, men skal hvis man gerne vil regne på den Den frivillige bæredygtighedsklasse.

Data brugt i LCAbyg til at beregne energiforbrug og byggeplads, kan findes i Excel arket, som kan hentes samme sted som LCAbyg 2023 downloades. Heri er også metoden til beregningen vist.

Bemærk: Hvis scenarier er slået til i dit projekt, vil den data indtastet i denne sektion være per scenarie, hvilket betyder du kan regne på forskellig energiforbrug på byggepladsen.

Driftsforbrug varme

Indtast varmeforbruget under byggeprocessen. Opgives i kWh.

Varmeforsyning

Vælg den varmeforsyning der er brugt under byggeprocessen.

Hvis du har valgt beregningstypen Den frivillige bæredygtighedsklasse skal du vælge Fremskrivning 2020-2040

Driftsforbrug el

Indtast elforbruget under byggeprocessen. Opgives i kWh.

Elforsyning

Vælg den elforsyning der er brugt under byggeprocessen.

Hvis du har valgt beregningstypen Den frivillige bæredygtighedsklasse skal du vælge Fremskrivning 2020-2040

Bygge- og anlægsmaskiner

Diesel (maskiner)

Indtast forbrug af dieselolie under byggeprocessen.

Jord flyttet i gravemaskine

Indtast den flyttede jordvolumen under byggeprocessen.

Dette er en alternativ indtastning der kun skal benyttes hvis energiforbruget fra jordarbejdet ikke kan indtastes baseret på målt energi eller brændstof.

Særlige forhold

Med LCAbyg 2023 version 5.3.0.0 og nyere versioner er det nu muligt at tilføje særlige forhold, når der arbejdes under beregningstypen ’Bygningsreglementet’. Hvis man vil modellere en LCA med henblik på dokumentation til bygningsreglementet, skal man vælge Bygningsreglement under beregningstypen som er placeret under menupunktet Bygning og drift. Når denne mode er valgt, vil nogle funktioner blive låst og nye dukke op.

I beregningstypen Bygningsreglementet er der mulighed for at tilføje særlige forhold for konstruktioner i bygningen, som medfører en øget klimapåvirkning pga. dokumenterbare særlige forhold. Definitionen af dokumenterbare særlige forhold og beregningsmodel til bestemmelse af øget klimapåvirkning fremgår af §298, stk. 4 i bygningsreglementet (BR2018) og vejledning 2.4.

Bemærk: Det er meget vigtigt at mængder angivet under særlige forhold og i bygningsmodellen stemmer overens, idet klimapåvirkningen fra konstruktionen med særlig forhold ellers vil afvige fra den reelle klimapåvirkning.

Tilføj særligt forhold

Særlige forhold tilføjes til projektet under 'Bygning og drift', på knappen 'Tilføj/rediger særlige forhold', se Figur E.1.

Figur E.1: Viser hvordan særlige forhold tilføjes eller redigeres i et LCAbyg projekt.

Når der trykkes på den grønne knap fremkommer et pop-up vindue, hvor informationerne vedrørende konstruktionens særlige forhold indtastes, se Figur E.2.

Figure E.2: Viser pop-up vindue for indtastning af informationer vedrørende konstruktionens særlige forhold.

For at identificere hvilke konstruktioner der er omfattet af særlige forhold, slås feltet 'Særlige forhold' til for den givne konstruktion, se Figur E.3.

Bemærk: Konstruktioner SKAL tilføjes under en bygningsdel, der er tilknyttet den korrekte gruppe og undergruppe.

Figur E.3: Viser hvor det slås til, hvis en given konstruktion har en særlig forhold

Beregning af øget klimapåvirkning

Når der er tilføjet særlige forhold til et projekt, udregner LCAbyg en øget klimapåvirkning, der fremgår af resultaterne. Den øgede klimapåvirkning, som det særlige forhold måtte medføre, udregnes som forskellen imellem den faktiske beregnede klimapåvirkning fra konstruktionen og en referenceværdi for den givne konstruktion. Referenceværdierne ses i Tabel E.1. Rapporten bag udarbejdelsen referenceværdier og beregningsmodel til bestemmelse af øget klimapåvirkning kan læses her.

Tabel E.1: Liste over referenceværdier, som anvendes til at beregne den berettigede øgede klimapåvirkning ved særlige forhold

Den øgede klimapåvirkning beregnes med samme enhed, som grænseværdien er opgjort i, hvilket er kg CO2-ækvivalenter per kvadratmeter etageareal, hvis dette er gældende for byggeriet, per år set over en betragtningsperiode på 50 år. Dermed afhænger beregningen af bygningens samlede etageareal eller referenceareal. Den øget klimapåvirkning beregnes som følgende:

Bemærk: Hvis resultatet af Formel E.1 er mindre end 0, indikerer dette, at den pågældende bygningskonstruktion ikke er problematisk, og at der ikke kan bestemmes en øget klimapåvirkning. I dette tilfælde, vil der ikke fremgå et resultat i visningen under menupunktet ’Resultater’ for den gruppe, som konstruktionen er placeret under.

Den øgede klimapåvirkning for søjler og bjælker med dokumenterbare særlige forhold, er bestemt anderledes end de resterende bygningskonstruktioner. Den øgede klimapåvirkning søjler og bjælker bestemmes således:

Visning af øget klimapåvirkning

Under ’Resultater’ vil øget klimapåvirkning fremgå for hver bygningsdelsgruppe, hvor der er et særligt forhold (brun markering i figur E.4. Hvis der er flere særlige forhold i projektet, hvor der kan udregnes en øget klimapåvirkning, vil disse blive summeret for alle bygningsdele (blå markering i figur D.4.

Figur E.4: Visning af resultater for særlige forhold 'øget klimapåvirkning' iht. §298 stk. 4.

LCAbyg log

LCAbyg har en indbygget log der viser informationer om fejl og mangler i dit projekt. Dette kunne for eksempel være hvis dit projekt bruger faser der er udløbet, der mangler faser i dine byggevare, eller ved manglende indtastninger af felter der er vigtige for din beregning.

Du kan navigere til de fleste fejl i dit projekt ved at klikke på elementerne i din log. Dette kan du både i loggen på Bygning og drift fanebladet og loggen i top baren.

Der findes tre forskellige grader af informationer i loggen. Info, Warning og Error.

Info er blå og kan give generelle informationer om dit projekt. Du skal aldrig gøre noget ved Info meddelelser.
Warning er gule. Disse giver informationer om ting der potentielt er forkerte i dit projekt såsom manglende EoL faser, faser der er udløbet og ikke burde bruges mere, mv.
Error er røde. Det er vigtigt at du løser disse fordi der er dele af dit projekt der ikke vil blive regnet efter hensigten hvis disse eksisterer. Dette er for eksempel ved mangel af mængder og levetider på konstruktioner og byggevare, mangel af indtastninger af etagearealer, manglende faser der skal være der mv.

Bemærk: Loggen viser kun de fejl der er i det eksisterende scenarie, hvis scenarier er slået til i dit projekt.

LCAbyg log i topbaren

I top baren kan du også få et overblik over dit projekts fejl. Ved siden af biblioteksikonet kan du se en blok der viser antal fejl, advarsler og informationer. Hvis du klikker på blokken, vil du se en pop-up der viser de forskellige fejl. Du kan klikke på de individuelle fejl for at navigere til dem.

Andet

Under andet kan du skrive detaljer om din bygning du gerne vil holde sammen med projektet. Dette kunne for eksempel være forudsætninger, beregningsmetode, kilder og lignende.

Du kan bruge feltet yderligere beskrivelse som du har lyst. Feltet kan oversættes.

Bemærk: Beskrivelsen er ikke delt imellem de forskellige scenarier hvis slået til. Det betyder du kan skrive noter omkring dine forskellige varianter af din bygning, og hvad formålet med det specifikke scenarie er.

Bygningsmodel

I bygningsmodel fanebladet skal du opbygge din bygning af forskellige materialer. I LCAbyg er materialerne inddelt i 4 forskellige elementer der er opbygget hierarkisk. Disse elementer er: Bygningsdele, Konstruktioner, Byggevare og Faser.

På billedet er der valgt en byggevare (markeret med grøn).

Bygningsmodel fanen er opdelt efter disse elementer. Det er inddelt i 4 lister. Når du har valgt et element, kan du se alle de elementer den er sammensat af. Bygningsdele er opbygget af konstruktioner. Konstruktioner er opbygget af byggevare. Byggevare er opbygget af faser.

Der er forskellige metoder til at redigere din bygningsmodel. Hvis du højreklikker på et element vil du få en pop-up med en række muligheder. Dette kunne for eksempel være at tilføje en konstruktion til din bygningsdel. En anden måde at tilgå de samme muligheder er ved at bruge actionbaren. Den er beskrevet i flere detaljer nedenfor.

En anden mulighed for at redigere din model er at skifte rækkefølgen af elementerne. Dette kan gøres ved at trykke og holde et element indtil den lyser op i lyseblå og derefter trække den til der hvor du ønsker det.

Hvis du højreklikker på en kolonne udenfor et element, vil du få en række andre valgmuligheder for at redigere din model.

Sidepanelet

Når du har valgt et element vil du i side baren kunne se en række detaljer om denne. Sidepanelet kan trækket for at gøre bredere. Dette kan i nogle tilfælde vise flere elementer i opbygningstabellen.

Øverst vil du kunne se navnet på det du har valgt, samt det ikon der symboliserer elementet.

Nedenfor det vil du kunne se de ting der skal indtastes for det specifikke element der er valgt. Felter kan være låst af mange forskellige årsager, og vil derfor blive beskrevet mere specifikt under næste sektioner. De kan for eksempel være låste fordi de tilhører GenDK databasen, eller fordi de befinder sig i et låst scenarie.

Under felterne der skal udfyldes vil du se opbygnings sektionen(undtagen for faser). Det første i denne sektion er en tabel der indeholder forskellige detaljer omkring hvad det valgte element er bygget af.

Under tabellen vil du se et diagram der viser hvor stor GWP er for hvert enkelt element dit valgte element er bygget af. Dette kan hjælpe dig med at se hvor din bygnings klimapåvirkning kommer fra. Hvis du holder musen over barerne i diagrammet, vil du få et tool tip der viser den præcise udledning. Diagrammet er opgivet i kg CO₂-eq.

Barerne i diagrammet matcher den rækkefølge i tabellen.

Actionbaren

Actionbaren kan bruges som et alternativ til at højreklikke elementer i din bygningsmodel. Den præsenterer de samme muligheder. For at se hvad knapperne i actionbaren gør kan du holde musen over dem. Hvis du er mere øvet, kan du også bruge ikonerne på knapperne.

En ting der er værd at ligge mærke til er at der er en lille trekant i toppen af hver knap. Denne symboliserer hvilket element du modificerer. Farverne matcher ikonerne for de fire forskellige elementer. Gul for bygningsdele, blå for konstruktioner, grøn for byggevare og rød for faser.

Knapperne er kun aktive når det er en valid handling. For eksempel kan du ikke skifte navnet på en byggevare der er i GenDK databasen.

Bygningsdele

Det højeste lag i din bygningsmodel er Bygningsdele. Bygningsdele er opbygget af en række konstruktioner. Bygningsdele er inddelt i grupper og undergrupper. Kun gruppen fremgår direkte i din bygningsmodel, men undergruppen kan ses i sidepanelet. Både grupper og undergrupper bruges som en kategorisering når du skal analysere din bygning. Det er også med til at give overblik over modelleringen af din bygning.

Mørkegrønne elementer er grupper. Hvide elementer med ikoner er bygningsdele. Den valgte bygningsdel er markeret med lysegrøn

Du kan folde grupper sammen ved at klikke på den lille pil i kanten af dem i bygningsmodellen. Hvis der ikke er en pil, indikerer det at der ikke er nogle bygningsdele i gruppen.

Indtastninger

Bygningsdele har ikke så mange indtastninger. Den skal mest ses som en måde at strukturere sin bygning på.

Gruppe

Gruppefeltet viser den gruppe bygningsdelen tilhører. Du kan ikke ændre denne direkte i sidepanelet, men skal i stedet gå igennem action baren, eller højreklikke bygningsdelen.

Undergruppe

Undergruppefeltet viser den gruppe bygningsdelen tilhører. Du kan ikke ændre denne direkte i sidepanelet, men skal i stedet gå igennem action baren, eller højreklikke bygningsdelen.

Beskrivelse

Her kan du skrive noter omkring din bygningsdel. Disse noter kan oversættes hvis du klikker på oversættelsesknappen. Beskrivelsen er primært beregnet til eget brug.

Medtages i beregningen

Medtages i beregningen bestemmer om en bygningsdel og hele hierarkiet under den er medtaget i beregningen. Hvis du vælger ikke at medtage den vil den blive grå i bygningsmodellen. Alle konstruktioner, byggevare og faser under bygningsdelen vil også være grå.

Valgmuligheder

Når du har valgt en bygningsdel, har du en række muligheder at vælge imellem. Nedenfor er de forskellige muligheder beskrevet fra venstre mod højre.

Tilføj bygningsdel

Tilføj en bygningsdel til dit projekt. Denne funktion er ofte ikke aktiv fordi den kun lader dig tilføje bygningsdele til bygningsmodellen som allerede er en del af projektet men ikke bygningsmodellen. Det er for eksempel brugbart hvis du kommer til at slette en bygningsdel som ikke skulle have været slettet.

Du kan tilføje en bygningsdelen igen ved at vælge den i listen og trykke på knappen nederst i højre hjørne. Derefter vil den spørge hvilken gruppe og undergruppe du vil tilføje den til. Efter du har valgt det og klikket Ok, vil du kunne finde den i bygningsmodellen igen.

Opret og tilføj bygningsdel

Hvis du gerne vil lave en ny bygningsdel og tilføje den til dit projekt skal du klikke på opret og tilføj knappen. Når denne knap trykkes, kommer der en pop-up hvor du skal indtaste nogle informationer til den nye bygningsdel.

I pop-uppen skal du indtaste:

Navn - Navnet på den nye bygningsdel. Navnet du vælger, vil blive sat som navnet for dit nuværende sprog. Dette kan ændres senere.
Gruppe - Hvilken gruppe bygningsdelen skal tilføjes til. Dette kan ændres senere.
Undergruppe - Hvilken undergruppe bygningsdelen skal tilføjes til. Dette kan ændres senere.

Derefter klikkes Opret og den vil tilføje en ny tom bygningsdel til dit projekt, og vælge den i bygningsmodellen.

Omdøb

Du kan omdøbe din bygningsdel ved at klikke på omdøb knappen. Når denne klikkes, åbnes en pop-up.

Med denne pop-up kan du ændre navnet i det nuværende sprog. Hvis du gerne vil ændre det for andre end dit nuværende sprog skal du klikke på oversæt knappen med A ikonet. Når denne klikkes, får du adgang til at ændre alle sprogene.

Skift gruppe

Hvis du gerne vil skifte gruppe eller undergruppe kan du klikke på knappen Skift gruppe. Når denne klikkes vil der åbne en pop-up. Som default er gruppen og undergruppen der er valgt de nuværende for bygningsdelen.

Importer og tilføj bygningsdel

Du kan importere bygningsdele der er eksporteret fra andre projekter. Disse er gemt som .lb5elm filer.

Når du klikker på knappen Importer og tilføj bygningsdel vil der åbne en dialogboks der tillader dig at vælge en fil.

Når du har valgt en fil, vil du blive mødt af en import log der beskriver hvad der er importeret. Den kan bestå af tre forskellige ting:

Alting er fint - Du har importeret ting der ikke allerede eksisterer i projektet og ting der ikke prøver at importere ting der ikke er valide
Nogle ting eksisterer allerede i projektet - Du kan vælge om du vil overskrive de eksisterende ting, eller om du hellere vil beholde de eksisterende elementer, og kun importere nye ting. Du kan også fortryde hele importen.
Der er sket fejl under importen - Det kan være fordi filen er i stykker, eller fordi du importerer ting du ikke må.

Alt er fint. Importen kan stadig fortrydes. Loggen siger hvad der er importeret.

Nogle elementer eksisterer allerede. Du kan vælge at overskrive, beholde eller fortryde. Loggen fortæller hvad der allerede eksisterer.

Eksporter bygningsdel

Hvis du har en bygningsdel du gerne vil dele eller gemme så du kan bruge den i et andet projekt, kan du eksportere den ved at klikke på Eksporter bygningsdel. Når du klikker på denne, vil du se en dialogboks der lader dig vælge lokation og navn.

Når du vælger gem, kan får du en pop-up i bunden der giver dig lokationen, og viser at det er gemt succesfuldt.

Når du gemmer en bygningsdel gemmer den også alle de konstruktioner den består af, hele vejen gennem hierarkiet ned til og med faserne. Det gør at du altid vil få den samme bygningsdel uanset hvor den bliver importeret.

Tilføj konstruktion

Når du har valgt en bygningsdel der ikke er låst, kan du tilføje en konstruktion til den ved at klikke på knappen Tilføj konstruktion. Når denne klikkes vil biblioteket blive vist.

I siden er der en liste af alle de konstruktioner der findes i dit projekt. Læg mærke til at når man vælger at tilføje en konstruktion til sin bygningsdel, vil den automatisk sætte et filter på så du kun ser konstruktioner indenfor bygningsdelens grupper og undergruppe. Disse kan fjernes for at se alle konstruktioner i projektet.

Når du klikker på en konstruktion kan du se den information der findes på den, blandt andet omkring dens enhed, gruppe, kilde og opbygning. Der er også diagrammer der giver et overblik over den valgte konstruktion.

For mere information omkring hvordan diagrammerne skal forstås og hvilke filtre man kan bruge, henvises til biblioteks afsnittet under bygningsmodellen.

Når du har valgt den konstruktion du gerne vil tilføje skal du klikke på tilføj knappen nederst i højre hjørne.

Bemærk: Hvis du har scenarier slået til i dit projekt vil der være to muligheder for at tilføje konstruktionen. Du kan enten tilføje til det scenarie du sidder i(nederst), eller du kan tilføje den til alle scenarier(øverst).

Hvis du ikke kan finde den ønskede konstruktion i listen kan du gøre to ting:

Ønsker du at redigere i en af de eksisterende konstruktioner på listen, skal du starte med at tilføje den konstruktion du ønsker at redigere. Derefter højreklikker du på konstruktionen og vælger Dupliker eller Dupliker og erstat – du kan nu fjerne og/eller tilføje passende byggevarer til konstruktionen.
Du kan også selv oprette en ny konstruktion fra bunden ved at højreklikke på bygningsdelen og vælge Opret og tilføj konstruktion.

Opret og tilføj konstruktion

Hvis du gerne vil tilføje en konstruktion der ikke allerede eksistere kan du oprette en ny. Dette kan du gøre ved at klikke på Opret of tilføj konstruktion knappen.

Når denne klikkes, vil du se en pop-up hvor du skal indtaste nogle informationer omkring konstruktionen. Du skal vælge:

Navn - Navnet på din nye konstruktion
Gruppe - Hvilken gruppe din konstruktion skal befinde sig i. Du kan bruge den til at finde konstruktionen i biblioteket senere.
Undergruppe - Hvilken undergruppe din konstruktion skal befinde sig i.
Enhed - Hvilken enhed skal konstruktionens mængde specificeres i. Det kunne for eksempel være m² for vægge og stk for døre.

Derefter klikkes knappen Opret og tilføj. Når du er færdig, vil du finde din nye konstruktion som et element af din bygningsdel. Det kan anbefales at man indtaster mængden med det samme når man har indsat en ny konstruktion.

Importer og tilføj konstruktion

Med denne funktion kan du importere tidligere eksporterede konstruktioner. Konstruktionsfilerne har typen .lb5cstr. Når du har valgt en konstruktion, vil den vise dig hvilke ændringer den laver i dit projekt. Du kan enten vælge at acceptere eller fortryde.

Når du har valgt at acceptere vil den nye konstruktion være tilføjet til din valgte bygningsdel.

Dupliker

Du kan duplikere en bygningsdel ved at klikke på Dupliker knappen. Denne vil lave en klon af bygningsdelen så den nye er i samme gruppe som den der blev duplikeret. Den nye bygningsdel vil have det samme navn som den gamle, med "klon" i slutningen. Den nye bygningsdel vil også automatisk blive valgt.

Fjern bygningsdel

Du kan fjerne en bygningsdel fra bygningsmodellen ved at klikke Fjern bygningsdel. Hvis du har nogle bygningsdele der er fjernet men du gerne vil tilføje dem igen kan du klikke på Tilføj bygningsdel.

Opbygning

Opbygningen af bygningsdelen viser en oversigt over nogle af de informationer der er omkring hver enkelt konstruktion. I denne tabel vil du blandt andet se navnet, den indtastede mængde og beskrivelsen. Hvis du ikke kan se alt tekst i en celle kan du holde musen over den, og der vil komme et tool tip der fortæller dig alt teksten.

Sidepanelet kan trækkes, og hvis du gør den større vil du se flere informationer omkring konstruktionerne.

Nedenfor tabellen kan du se en diagram der viser en oversigt over mængden af GWP udledt af konstruktionen i hele projekt perioden. Hver bar i diagrammet er associeret med en række i oversigtstabellen.

Hvis du gerne vil se mere præcise tal, kan du holde musen over barerne.

Konstruktioner

Konstruktioner er laget under bygningsdele. En konstruktion består af en række byggevarer.

LCAbyg har en masse indbyggede konstruktioner der kan bruges, eller du kan oprette dine egne. Hvis du højre-klikker på konstruktionslisten, men ikke på en af konstruktionerne kommer der en popup hvor du kan tilføje en ny konstruktion.

Hvis du højre-klikker på en konstruktion vil du få en liste af muligheder for at redigere den.

Hvis du klikker og holder musen på en konstruktion indtil den bliver lyseblå vil du kunne trække og ændre rækkefølgen af konstruktioner i bygningsdelen.

Indtastninger

Konstruktioner har en række indtastninger der har betydning for din beregning.

Mængde

Den vigtigste indtastning i din konstruktion er mængden og den tilhørende enhed. Den specificerer hvor meget af konstruktionen der bruges i din bygning. I LCAbyg understøtter vi 5 forskellige enheder for konstruktioner:

kg
m
m²
m³
stk.

Typisk opgives konstruktioner i m², men den kan være forskellige alt efter hvilken type det er. F.eks. angives fundamenter i m og ventilation i stk.

Mængden er unik for den givne konstruktion i den placering den er sat ind i din bygningsmodel. Det vil sige hvis du tilføjer den samme konstruktion flere forskellige steder i din bygningsmodel kan du vælge forskellige mængder. Enheden er specifik for konstruktionen. Det betyder at hvis du gerne vil ændre den, så vil den blive ændret alle steder i din bygningsmodel. Enheden bruges når man skal lave indtastninger for sin byggevare.